Det handler om motivation, som er HEN MOD eller VÆK FRA. Når du arbejder HEN MOD noget, har du en retning, vej eller en kurs at følge hen mod noget, som du vil have eller nå. Når du arbejder VÆK FRA noget, som du ikke vil have mere af – bare ønsker at forlade, har du ingen retning, fordi du bare vil væk.
Du kender sikkert ordsproget "alle veje fører til Rom". Det giver dig en retning hen mod Rom, uagtet om du kører den direkte eller hurtigste vej eller via omveje. Ordsproget betyder også, at alle veje fører væk fra Rom, så derfor kan det tage rigtig lang tid, indtil du lander et godt sted for dig, hvis du ikke sætter retningen fra Rom. Tid er penge – gælder også for jobsøgende, fordi det oftest koster dig penge at gå ledig i mistet indtægt.
Når du arbejder uden retning, mister du styringen, fordi du ikke ved, om din vej fører dig i mål, via om-veje eller blinde veje. Din rejse kan blive uendelig lang med stor risiko for at køre i ring. Motivation er enten LYST-betonet eller ANGST-betonet. Vær derfor bevidst om dine mål, valg og konsekvenser.
Opgaver med motivation og mening er klart de bedste. Målet skal føre mig videre til mit udbytte – mit HVORFOR – dét, som giver mig mening. Opgaver, der gør mig glad og som er vigtige. Viljen til sejr drives fra hjertet. "Lysten driver værket". Det er troen på, håbet om og kærligheden til, som bliver min drivkraft, som får mig til at stå op om morgenen, når vækkeuret kimer.
Hvis ikke du tror på dig selv, har andre også svært ved at tro på dig
Signalværdien er vigtig. Førstehåndsindtrykket afgørende. Det varer kun ganske få sekunder – men lang tid at ændre til andet indtryk. Ofte er der kun ét skud i bøssen. Dit kropssprog taler med, når du er til møde hos jobkonsulenten, kaffemødet med din netværkskollega eller jobsamtalen med din kommende chef. Det talte sprog og kropssproget skal stemme overens. Autenticitet; at du siger, hvad du gør – og gør, hvad du siger. Vær ærlig og tro mod dig selv. Andre vurderer dig; om du er tillidsvækkende og troværdig.
Autentiske personer tiltrækker andre som magneter
I jobsøgning er der også opgaver, som ikke er sjove; opfølgningsmøder, administration og en masse SKAL-opgaver. Alligevel er det vigtigt at få løst opgaverne. Motivationen i denne situation er "Sund fornuft"; hovedet overtager styringen. Det er dumt ikke at gøre, hvad der er vigtig for dig i jobsøgningen, uanset om du ikke finder glæde i nuet ved at udføre opgaven – men bare vigtig for dig på sigt. På jobbet er der også både SKAL- og favoritopgaver. Jeg bruger "gulerødder" som motivation i både ord og som milepæle eller belønning. SKAL-opgaver er typisk opgaver, som udføres uden motivation udover sund fornuft på sigt.
Så er der opgaver, som fylder os med glæde, men som ikke er vigtige. Vælger du alligevel at bruge kræfter og energi på disse opgaver, må du trække på viljestyrken for at skabe plads i hverdagen. "Hvor der er vilje, er der vej". Vi har ikke ubegrænsede ressourcer af viljestyrke. Se viljestyrke som en muskel, som skal behandles med omhu, hvile og nænsomhed til lige netop de opgaver i jobsøgningen, som gør dig glad, men som ikke er vigtige, så du også opnår udbytte af din indsats via viljestyrke.
Stop opgaver som hverken gør dig glad eller er vigtige; de er ligegyldige - vejen til fiasko
Frygter du at fejle, så husk at ingen er perfekte – og at vi lærer af fejl. Perfektheden i vores samfund har taget overhånd. Vi kan godt være enige om, at det er dumt at begå samme fejl, men vid, at du først er en fiasko, når du beskylder andre for dine egne fejl, fordi respekten for andre mennesker sætter over styr.
Artiklen fortsætter efter billedet
Begrebet lærepenge betyder, at det koster penge at lære nyt
Planlæg en god jobsøgningsdag!
Erstat SKAL med VIL, så bliver KAN meget nemmere.
– find din indre Pippi frem "det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg nok god til"..
Har du høje forventninger til dig på trods af en spinkel indsats, er du på vej til at planlægge en skuffelse..
- dit mindset er AFGØRENDE for retningen til SEJR eller FIASKO
Hvad giver mening for dig, så du lykkedes som menneske?
– her kan du anvende værktøjet "den gyldne cirkel" med dit WHY, HOW & WHAT i nævnte rækkefølge.
Hvad får dig til at stå op om morgenen ved vækkeurets kimen?
- vær bevidst om din lyst-betonet motivation; din drivkraft til at føre dig til sejr; få ønskejobbet
- strø "gulerødder" som motivation, belønning eller milepæle; opnå succeser på vejen i din retning, med din plan, som bringer dig i mål
- tegn et diagram; øverst lodret: dét der gør dig glad, nederst lodret: dét der ikke gør dig glad, venstre vandret: dét, der ikke er vigtigt og højre vandret, dét, som er vigtigt
- fordel dine opgaver i jobsøgningen i de forskellige felter på skift – skriv gerne "fiaskoopgaverne"
- med for at skabe synlighed – men stop med at udføre denne type opgaver ;-)
Hold pauser undervejs i din jobsøgning. Gå en tur, for naturen er også din hjælper; giver mere energi, end du aner. Så fyld på energibeholderen hver dag. Du kan også gøre noget unyttigt, som dronningen foreslog i forrige års nytårstale for at skabe positiv adspredelse ;-)
Gå vejen og husk at viljen til sejr skal være større end frygten for fiasko..
Lykke & held i jobsøgningen med frisk gå-på-mod
- og husk at gøre 3 gode ting for dig selv hver dag, som fylder dig med glæde.
Af Bente Nørgaard, økonomi- & erhvervscoach & certificeret arbejdslystkonsulent, Nørgaard Coaching.
Du kan læse om mig her; https://www.noergaard-coaching.dk/fremdrift-arbejdsglaede.html