Antoinette Kordic
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Antoinette Kordic Nyt cv – nyt job?

Nyt cv – nyt job? Populær

Skrevet af Antoinette Kordic     13. August 2009     16463  

Jeg har i løbet af sommeren taget kontakt til rekrutteringsbureauet Jobcard, der hjælper jobsøgende på vej i deres karriere. Jeg syntes egentlig, at jeg havde arbejdet meget med mit cv, men efter en ny gennemarbejdning hos dem, er mit cv blevet langt mere målrettet til en stilling inden for kommunikation.

Jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen anså en omskrivning af cv'et som en kærkommen mulighed for at få luget lidt ud noget af det overflødige, men jeg endte med at få en helt ny profil ud af det, som jeg er yderst tilfreds med. Hos Jobcard tager de sig nemlig god tid til at få udarbejde den helt rigtige profil til den karriere, man gerne vil skabe, så det var et lidt større arbejde, end jeg først havde forventet.

Det endte med fire telefonsamtaler med Jobcards Gitte Schramm, som guidede mig igennem og tålmodigt forklarede, hvordan jeg skulle få mit cv til at passe bedre til den, jeg gerne ville fremstå som. Mit gamle cv bar med andre ord alt for meget præg af det job, jeg kom fra, frem for at være rettet mod de stillinger, jeg var på jagt efter.

Det er en stor udfordring at starte forfra med et cv, og det kræver, at man er villig til at se sig selv fra en helt ny side. Men jeg er glad for den nye udgave af "mig", fordi det fremhæver nogle få, men meget relevante ting fra min 15 års lange karriere, og jeg tvivler stærkt på, at jeg kunne have gjort det lige så elegant på egen hånd. Det kræver, at man lægger sit gamle "jeg" på hylden og finder frem til den profil, man gerne vil præsentere over for omverdenen, når man søger nyt job, og det kræver nogen, der ser på dig udefra.

Jeg har lige haft cv'et til korrekturlæsning hos en god veninde, og hun var imponeret over, at jeg fremstod som en helt anden person end i mit tidligere cv, så jeg må jo erkende, at Jobscards mission til fulde er lykkedes. Så må vi bare se, om der er en arbejdergiver derude, der mener, at det også er interessant nok til, at jeg bliver kaldt til samtale.

Jobcard giver råd om både cv'er og ansøgninger, og du kan læse mere på deres hjemmeside:

/Antoinette

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.