Antoinette Kordic
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Antoinette Kordic "Et eller andet job kan man jo altid få"

"Et eller andet job kan man jo altid få" Populær

Skrevet af Antoinette Kordic     28. Maj 2009     8435  
Da jeg for et år siden bad om en frivillig fratrædelse fra mit daværende job, jokede jeg med, at "et eller andet job kan man jo altid få!", og jeg havde bestemt ikke noget imod at skulle arbejde i et job, som jeg var overkvalificeret til. Jeg sagde det og mente det også, men inderst inde må jeg indrømme, at jeg aldrig troede, jeg ville komme til at ende der ... men det gjorde jeg.
 
Jeg er bestemt ikke bange for at arbejde - tværtimod: jeg elsker at arbejde og vil meget hellere lave noget, der keder mig end slet ikke at have et arbejde. I syv måneder bestod mit job i at sidde hjemme og skrive ansøgninger, indtil jeg fik det sekretærjob, jeg i dag sidder i. Og lad mig slå fast med syvtommersøm: jeg er SÅ glad for, at jeg har det - for uden det tror jeg ganske enkelt, jeg var endt med seriøs stress eller måske endda en despression på grund af den isolation, jeg følte ... jeg var i hvert fald god på vej!
 
Jeg har for alvor mærket, hvad det gør ved en arbejdsløs at sidde i sit eget univers af jobsøgning og håb, der gang på gang får lov at briste.
 
Men jeg er typen, der knokler, jo mere modstand jeg får, så til sidst måtte min mand gøre mig opmærksom på, at jeg var blevet helt manisk omkring ansøgningerne. Jeg gjorde faktisk det, som Claus Hjort forlagte: jeg skrev fire-fem ansøgninger om ugen - og det var IKKE standardansøgning, men ansøgninger, som jeg oftest brugte 10-15 timer på pr. styk.
 
Til sidst slap luften op, og den badebold, jeg havde været i gang med at puste op i syv måneder, klappede helt sammen!
 
Få dage efter blev jeg ringet op via mit netværk og spurgt, om jeg ville hjælpe med at løse et akut problem som receptionist hos i en kiropraktorklinik. Det var en helt grotesk situation, for jeg var SÅ lykkelig over at have fået en mulighed for at komme væk hjemmfra og væk fra ansøgningerne, og samtidig blev min nye chef ved med nærmest at undskylde, at jeg var dybt overkvalificeret. Men jeg kunne egentlig ikke se problemet, for jeg følte jo, at han havde reddet mig i 11. time.
 
Her seks måneder senere sidder jeg så i det "et-eller-andet-job-kan-man-jo-altid-få!", og når nu drømmejobbet stadig ikke er dukket op, føler jeg mig utroligt privilegeret over, at jeg i det mindste får lov at gå på arbejde hver dag samtidig med, at jeg får styret min trang til at være social og hygge om de patienter, der kommer i klinikken.
Dermed ikke være sagt, at jeg er tilfreds med min nuværende arbejdssituation, men det er så godt, som det bliver pt, og det har jeg affundet mig med og prøver at fokusere på andre ting. Jeg laver fx frivillig arbejde en gang om ugen og koncentrerer mig mere om de uopfordrede ansøgning.
Så selv om jeg stadig jagter et udfordrende job, hvor mine talenter kan få lov at sprede deres vinger ud, nyder jeg at have noget at stå op til hver morgen, mens jeg drømmer om ikke længere at være så afhængig af at skulle skrive ansøgninger.
Antoinette
Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.