Antoinette Kordic
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Blog Jobsøgning Antoinette Kordic Hvor svært kan det være?

Hvor svært kan det være? Populær

Skrevet af Antoinette Kordic     19. Maj 2009     11068  

Lad mig sige det, som det er: det er ikke let at være jobsøgende/arbejdsløs. Det kan godt lyde ret navlepillende, når jeg siger, at det er derfor, jeg synes, det er meget bekræftende at læse om mine to nye blog-kollegers oplevelser. Det er, som om de sidder og gentager alle de tanker, der kører inde i mit eget hoved, og på en eller anden bizar måde er det godt at blive bekræftet i ens egen dårligdom, for det kan være så uendeligt svært at forklare andre, hvad det er, man går igennem ...

 

Forleden sad jeg til en fødselsdagmiddag, hvor nogle af gæsterne var tidligere kolleger, der - ligesom mig - frivilligt havde valgt at forlade vores gamle arbejdsplads (en stor, dansk medievirksomhed), i den anden ende sad en flok, som jeg ikke kendte så godt, men som var fødselsarens venner og veninder.

De tre ex-kolleger i den anden ende kæmper alle stadigvæk med at få et job, så jeg havde egentlig set frem til en aften sammen med dem for at høre, om de havde nogle gyldne kneb, jeg kunne bruge til noget, eller om de havde hørt nogt om en åbning et sted ... men jeg blev "henvist" til den anden ende af bordet.

På et tidspunkt begyndte mine bordhererrer og -damer jo så at stille det absolut kritiske spørgsmål, man gruer så meget for som jobsøgende: "Nå, hvad laver så du?/Hvordan går det med dig?". Hvad svarer man, når man dybest set føler, at det går ad h til, og alle ens energiske bestræbelser ikke bærer frugt?

Jeg havde slet ikke lyst til at svare og prøvede desperat at vige udenom, men de syntes åbenbart, de skulle komme med gode råd, og jeg blev bare mere og mere indædt og havde lyst til at skrige tilbage: "Så hold dog kæft, hvis I ikke selv har prøvet det!"

Nå, men nu er jeg meget høftligt og kultiveret menneske, så jeg skreg det kun inde i mit eget hoved og prøvede på bedste vis at sætte en brugbar mine op, da en af dem spurgte: Har du prøvet at søge uopfordret? Så var det altså, at jeg var ved at skrige for alvor ...

Men jeg styrede mig endnu engang, for han kunne selvfølgelig ikke vide bedre, men jo, ved gud har jeg søgt uopfordret! Jeg har i løbet af det sidste år søgt ca. 130 stillinger - heraf har ca en trejdedel været uopfordrede. Jeg kunne så også fortælle mine "naive" venner, at det faktisk er det, jeg føler, giver bedst pote - også selv om jeg ikke har fået job af det og kun er nået til en enkelt samtale på den baggrund.

Det er nemlig utroligt svært at gøre sig bemærket, når man er oppe imod 100-500 andre ansøgere. Derfor gælder det om at fange en arbejdsgivers interesse, FØR de får brug for dig. Rent rationelt forstår jeg godt, når folk, der ikke har prøvet intensiv jobsøgning på egen krop siger: "jeg forstår ikke, det skal være så svært at få et job", "du er jo en genvist for enhver arbejdsgiver - du elsker jo at arbejde" eller "de smider jo guld på gaden".

Men jeg har mødt nogle af de kandidater, jeg er oppe imod, når jeg søger job, og jeg kan kun sige de samme positive ting om dem, og det er i det lys, man skal se på sin egen situation.

For hvad er det så helt nøjagtigt, der gør mig unik i forhold til de andre? Hvorfor skal en arbejdsgiver tage mig og ikke dem? Det handler om de bittesmå ting; hvordan man har strikket sin ansøgning sammen, hvordan ens historik ser ud på cv'et og utimativt (hvis man kommer igennem nåleøjet til en samtale), ja, så er det virkelig marginalerne, der skiller dig og den, der får jobbet. Derfor er det så svært.

Jeg trøster mig altid med, at jeg ikke kan gøre det bedre, end jeg gør nu. Jeg prøver at skrive nogle motiverede og engagerede ansøgninger, og hvis jeg kommer til samtale, prøver jeg at være mig selv. Selv om jeg er meget tæt på indimellem, giver jeg ikke op endnu.

Det er ikke sjovt at være arbejdsløs, og man forfalder let til bitterhed og selvmedlidenhed. Men jeg kæmper kraftigt imod og nægter at overgive mig, så de spændende virksomheder, der endnu ikke har modtaget min uopfordrede ansøgning, kan bare vente sig, for de slipper ikke ;-)

Fordi dit job og din karriere betyder noget. Jobfisk.dk er onlinemagasinet, der vil inspirere dig i dit job, din karriere og din jobsøgning. Jobfisk.dk er sitet, der motiverer og til tider måske venligt provokerer dig. På sitet får du ny viden, gode historier, et kærligt spark og til tider et godt grin.