Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.
Basis LinkedIn
Du har sikkert udfyldt din profil med dine ansættelser, uddannelser og de mest oplagte connections. Giv lidt kød på. Ligesom med et gammeldags CV er det rart som potentiel ansætter, at der også er beskrivelser af opgaver, du har løst og succeser, du har haft.
Sæt et billede på. Lad det være et billede, der passer til dig, og til den type job du har eller ønsker. (Og hvis de to ting ikke hænger sammen, er det et helt andet problem).
Udfyld også Summary og Specialities. Summary svarer til det resumé, du måske har i dit "papir-CV", eller du kan betragte det som din elevatortale. Brug dine 20 sekunder. Specialities er noget af det, rekrutteringsfolk søger på, når de kigger efter kommende medarbejdere på LinkedIn.
Bemærk i øvrigt, at du kan ændre rækkefølgen af de forskellige sektioner (drag ikon i venstre side af hver box).
Har du skrevet et par anbefalinger til dine gode kolleger eller samarbejdspartnere? Giv og du skal nok få igen.
Måske har du også meldt dig ind i et par grupper? Men deltager du? Eller er du en "lurrer", jf. Nielsen's Participation Inequality. Det er dit valg. Men LinkedIn giver dig ikke nye forbindelser, medmindre du er aktiv. Du kan også kaste dig ud i selv at lave grupper og inviterer relevante folk indenfor.
LinkedIn's statusfelt er ikke Twitter eller Facebook. Men det er fint til at starte eller indgå i en dialog. Find tonen og brug det fx en gang om ugen for at skabe liv på din profil. Selvfølgelig skal det være relevant, det, du skriver. Link fx til en spændende artikel, et arrangement, jobopslag el.lign.
Tilføj dit firmas gå-hjem-møder og konferencer til events-modulet (topmenu, under "more"). Invitér dine connections til de arrangementer, der er relevante for dem. Det er nemt, og din chef vil holde af dig. Del også andres events.
Du kan tilknytte applications til LinkedIn som fx Slideshare, Wordpress (el. andre blog-værktøjer), dine anbefalinger af bøger fra Amazon osv.
Lad alt hvad du foretager dig på LinkedIn understøtte den person, du ønsker at blive set som.
Der er megen diskussion om LinkedIn's algorithmer bl.a. her:
Booleanblackbelt om LinkedIn Search Engine Optimization
Og her er en god guide til, hvordan du kommer op i toppen af søgeresultaterne på LinkedIn:
Lewis Howe: How to rank high on LinkedIn
Men det starter selvfølgelig med, du finder ud af, hvilke søgeord, der er relevante for dig. Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Og hvordan vil du så ses på LinkedIn?
Fakta om LinkedIn 01/2011
Ca. 85 mio. profiler på LinkedIn, omkring 500.000 danske profiler i følge Wikipedia
Hvad bliver LinkedIn brugt til: Visitkort-mappe, jobsøgning, søgning efter medarbejdere, informationssøgning, reklame, debatter m.m.m.
Af: Eva Jonassen