Artikler om jobsøgning
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Kontakt til headhuntere og andre alternative jobsøgningsstrategier

Vil du ha' et nyt job? Har du store ambitioner? Eller er du ledig og på jobjagt? Her er nogle gode råd.

Du læser jobannoncer, og du skriver ansøgninger. Det er fint nok. Nogle gange er der endda sammenfald mellem annoncen og dine kvalifikationer, og du gør dig ekstra umage og venter længselsfuldt ved telefonen. Men måske ringer den ikke så tit, som du kunne ønske dig.


Du skal selvfølgelig ikke stoppe med at læse jobannoncer og skrive ansøgninger. Men skriv dem godt - og nøjes med de jobs, du virkelig gerne vil ha', og som du kan bestride.

Men hvad med alle de andre muligheder? Det anslås, at mellem 60 og 80 % af alle jobs besættes uden annoncering. Øv. Eller? Du kunne jo prøve at komme i spil til nogle af de uannoncerede jobs.

Og hvordan så det? Hvordan besættes disse jobs? De besættes på alle andre tænkelige måder. Det kan f.eks. være via uopfordrede ansøgninger, med hjælp fra rekrutteringsfirmaer eller gennem netværk.
Før du går i gang med at skrive uopfordrede ansøgninger, bearbejde dit netværk og kontakte headhuntere, er det vigtigt, at du har et klart billede af dine faglige og personlige kvalifikationer, og at du har et mål og eventuelt nogle delmål (trædesten på vejen til drømmejobbet). Du kan fx få inspiration her: www.iak.dk/Jobsoegning/Jobmaal.aspx.

Artiklen fortsætter efter billedet 

Headhunter 1

 

Uopfordrede ansøgninger

De store/kendte firmaer får mange, rigtigt mange, uopfordrede ansøgninger. De mindre kendte får færre. Mange små og mellemstore virksomheder får slet ingen uopfordrede ansøgninger, dvs. konkurrencen for dig, som vil sælge dig selv og dine kvalifikationer som kommende medarbejder, er meget lille.
Danmark har en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder - og de er gode jobskabere. I runde tal findes der godt 50.000 virksomheder i Danmark med flere end 10 medarbejdere, af disse har ca. 5000 mere end 100 medarbejdere, dvs. ca. 45.500 virksomheder har mindre end 100 medarbejdere. Af de 45.500 skal du finde ud af, hvilke du vil henvende dig til.

Når du kender dine kvalifikationer og dit jobmål, skal du formulere "dit tilbud" til virksomheden. Brug ikke standardansøgninger. Sæt dig grundigt ind i virksomhedens situation og fortæl så, hvordan du kan hjælpe med de udfordringer virksomheden står med lige nu. Ja, det er krævende. Men det virker. Du er helt sikkert god til informationssøgning. Du færdes hjemme vant på nettet. Du har lært at overskue store mængder af data og sortere det ligegyldige fra og finde frem til det væsentlige. Det er det, du skal bruge, når du søger uopfordret.
Om du henvender dig personligt, telefonisk eller pr. mail er et spørgsmål om temperament, og der er fordele og ulemper ved alle metoder.

 

Henvendelse til headhuntere

Headhunting, eller Executive Search, som er branchens egen betegnelse, blev "opfundet" i USA i 1920'erne, hvor Thorndike Deleland opbyggede et firma, der, for en pris på 200 US dollars, fandt professionelle indkøbere til stormagasiner. Headhunting kom til Europa i1960'erne med Spencer Stuart i London og Egon Zhender i Schweiz.

Der er et hav af rekrutteringsbureauer og headhuntere i Danmark, se fx www.jobfisk.dk/rekrutteringsbureauer.html.

Headhuntingens landkort deles ofte ind efter stillingsniveau og metode. Jo højere niveau stillingerne, der søges kandidater til, er på, jo mere eksklusiv (og dyrere). Metoden search (at lede efter = reel headhunting) anses for mest avanceret, mens selection (udvælgelse på baggrund af annonce) anses for mindre fin. Lavest rangerende i headhunter-hierakiet er således de, der annoncerer efter almindelige medarbejdere (ikke-ledere), og højest, de, der slet ikke annoncerer, som finder direktører og bestyrelsesmedlemmer til Danmarks største virksomheder - og som i øvrigt aldrig kunne finde på at kalde sig headhuntere.

Hvordan foregår det? Headhunting kan være alt fra at finde den berømte nål i en høstak - lede efter en profil, der er så sjælden, eller hvor der stilles så store krav, at det er en omfattende og vanskelig øvelse - til at udvælge den bedste kandidat til jobbet mellem en række af velkvalificerede kandidater.

En headhunter opgave startes ved en kontakt mellem headhunteren og headhunterens kunde. Det kan være en fast relation eller en enkelt stående opgave. Opgaven defineres: Hvad er det for en virksomhed, hvad er det for en position, og hvilken person skal der findes? Pris og tid aftales.
Derefter går headhunteren i gang. Ud fra beskrivelsen af jobbet og personen lægges en strategi: Hvilke kompetencer efterspørges, hvilke profiler har disse kompetencer, hvor sidder de i dag osv. Ved hjælp af netværk, kilder, databaser (og evt. annoncering) arbejder headhunteren sig vej mod målet.

 

Hvad kigger headhuntere efter?

Hvis du spørger en headhunter, hvordan du får et topjob, vil svaret ofte være, "gør du det godt, så finder vi dig". Det er nok også næsten rigtigt. Men vidste du, at man i grove træk, kan opstille tre faktorer, der er afgørende for forfremmelse (internt eller eksternt)?
1. Performance (præstation), 2. image og 3. exposure (synlighed) jf. PIE Modellen (Harvey Coleman, 1996).
Performance (præstation), dækker over det reelle arbejde, du laver og de resultater, du leverer. Image er det indtryk andre har af dig og dit arbejde/dine resultater, mens exposure (synlighed) kan udtrykkes ved det antal mennesker, der kender til dit arbejde/dine resultater og/eller dit image.
Hvad mon er det vigtigste?
Svar: Exposure, image, performance - i den rækkefølge.
Så der kan være god fornuft i at synliggøre sig. Hvis der er tre nåle i høstakken, kunne du jo være den der stak ud...
Hvordan bliver jeg synlig? Du kan øge din synlighed på mange måder. Hvad der er vigtigst for dig, afhænger af dit mål og din profil. Generelt er det en god idé at være åben om dine ønsker til fremtidigt job og karriere.

 

Netværk

wordsrecruitmentNetværk er både godt at have til sparring, en metode til synliggørelse og en mulighed for at få spændende jobtilbud. Netværk kan og skal du arbejde på. Du kan fx deltage i gå-hjem-møder, konferencer, studiekredse, foreningsarbejde osv. Du kan undersøge forskellige eksisterende netværk. Du kan skabe dine egne netværk. I et netværk er det vigtigt, at du føler, du både kan bidrage og modtage. Forvent ikke at dit netværk giver dig et job, men det er en mulighed.

Læs om at kortlægge og aktivere dit netværk her: www.jobbank.dk/omJobsoegning/index.asp?act=artikel%7C15646.

 

Netværk på nettet - jobsøgning 2.0

Der findes åbne forretnings-/karrierenetværk som www.LinkedIn.com, hvor du bør have en profil, der matcher dit jobmål.
Derudover skal du gøre dig synlig der, hvor det er relevant for dig. For IT-profiler kan det være www.itforum.dk eller www.dansk-it.dk, for historikere måske www.historie-nu.dk, for en indkøber www.dilf.dk osv. Deltag i diskussionerne og skriv faglige artikler.
Husk at din "opførsel" på nettet skal matche dit jobmål og den måde, du ønsker at fremstå på som kommende medarbejder/kollega. Det kan være din kommende chef eller kollega får øje på dig - og det skulle helst være positivt. I øvrigt er der en dansk undersøgelse (Schmidt og Kahlke, "Bedre ansættelser"), der viser, at 62 % af de danske virksomheder (et bredt udsnit) forventer at lægge mere vægt end de gør nu på at ansætte medarbejdere, der bliver anbefalet af nuværende medarbejdere. Så bland dig med dine kommende kolleger.

De sociale netværk kommer stærkt som rekrutteringsværktøj, (hvis vi ser på tendenserne fra USA og flere andre steder i verden). Brug de sociale medier som Facebook og Twitter - og brug dem fornuftigt. Eller endnu bedre, brug dem offensivt i din jobsøgning. Som et eksempel på offensiv jobsøgningsstrategi kan du kan fx følge Thor Brønsvig, der blogger på http://www.jobfisk.dk/blog/thor-bronsvig.html  og Twitter på www.twitter.com/arbejde

Et godt eksempel på aktiv jobsøgning via de sociale medier er Mike Daehn fra USA. Noget af det første Mike gjorde, var at købe sitet www.getMikeaJob.com  - og så gik han ellers i gang. Blandt andet på Twitter, på YouTube, han bloggede, han arbejdede med søgemaskineoptimering - du kan selv læse om Mike - men jeg kan afsløre, at han fik job efter 25 dage. Så hurtigt går det ikke for alle - men synlighed og aktivitet er vigtige faktorer. Held og lykke!

 

Af: Eva Jonassen - evajonassen.dk
Eva på Twitter

 

 

Vil du ha' et nyt job? Har du store ambitioner? Eller er du ledig og på jobjagt? Her er nogle gode råd.