Artikler om jobsøgning
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

God forberedelse giver maksimalt udbytte til jobsamtalen

Skills beskretØnsker du at fremstå som en kandidat, der er velforberedt til jobsamtalen? Så lav et grundigt forarbejde og tjek både virksomhed, produkt, økonomi og potentielle kollegaer og ledere på forhånd.


Tjek eksempelvis LinkedIn og se hvilke jobmæssige erfaringer, certificeringer og uddannelser dine måske kommende kollegaer har. Gå ind på LinkedIn og find profilen på den virksomhed du ønsker information om. Klik herefter på menuen "personer" i venstre side - så dukker både nuværende og tidligere ansatte op i listen. Her kan du også få et lille indblik i, hvordan det er gået med karrieren for tidligere medarbejdere. Desuden kan du også se, om der er høj omsætning på medarbejdere, hvilket kan være et tegn på en usund kultur på arbejdspladsen. Du kan også undersøge hvor længe det nuværende team har været ansat og drage dine egne konklusioner ud fra det.

Led efter virksomhedens organisationsdiagram og være sikker på at det diagram du kigger på, er det sidst opdaterede. Med dette diagram i hånden kan du stille mange relevante spørgsmål til f.eks. ledelse, organisering af afdelinger, budgetter og personer.

Brug gerne meget tid på at kigge teambilleder og navne på hjemmesiden igennem. Hvis du virkelig vil gøre dig umage, så lav en søgning på Google og Facebook på både leder, kollegaer og direktør. Scroll gerne langt ned i søgeresultaterne, da det ofte er her man finder nogle værdifulde informationer. Når du sidder til en jobsamtale, specielt i mindre virksomheder, er et fælles referencepunkt måske lige det der skubber dig først ind over målstregen til drømmejobbet. Et fælles referencepunkt kunne være, at du har samme bekendte som direktøren, har samme interesse for vin eller golf eller at I begge nyder strandene på det sydlige Mallorca. Led efter så mange punkter som muligt og spil dem diskret og tilfældigt på banen under samtalen.

 

Artiklen fortsætter efter billedet

God forberedelse giver maksimalt udbytte til jobsamtalen

 

Brug lidt tid på at undersøge virksomhedens økonomi på nettet. Selvom virksomheden tilsyneladende ser velpolstret ud, ser man altid det virkelige billede i nøgletallene. Hvis der er blodrøde tal på bundlinjen, kan det måske være svært at få et budget til innovativ markedsføring eller udvidelse af salgsstyrken, selvom intentionen til jobinterviewet er god nok. Ønsker man at uddannelse eller certificering, kan det også vise sig vanskeligt, hvis virksomheden er presset.

Tag dig god til at undersøge virksomhedens service eller produkt på deres hjemmeside, så du faktisk får en følelse af ejerskab og tilhørsforhold. Hvis du ovenikøbet kan spille dine kompetencer sammen med nogle produktmæssige detaljer under jobsamtalen, scorer du ofte kegler hos virksomheden, fordi det viser nysgerrighed, indsigt og professionelt engagement.

Sørg for at du har gennemarbejdet dit CV mentalt lige inden jobsamtalen. Dette hjælper dig med at have en klar prioritering over, hvilke erfaringer der er relevante for netop dette job. En grundig gennemgang af alle jobs på CV'et, uanset om de har relevans for den aktuelle stilling eller ej, kan virkelig være en show stopper. Det udstiller ganske enkelt en kandidats manglende evne til, at kunne prioritere det væsentlige fra det uvæsentlige, samt manglende evne til at læse situationen.

Såfremt der er huller eller uklarheder i dit CV, kan du være ret sikker på at få spørgsmål desangående ved en jobsamtale – specielt hvis det er en professionel HR- eller rekrutteringskonsulent, der afholder samtalen. Det er i næsten alle henseender bedre at være proaktiv og bringe uregelmæssigheder frem så hurtigt som muligt, frem for at vente og være på bagkant når spørgsmålet kommer. Det viser at kandidaten har selvindsigt og er i stand til at læse og navigere hensigtsmæssigt i situationen.

 

 

Artiklen er skrevet af Next Rekruttering

 

 

Jobsøgning: artikler med tips og inspiration til den gode, effektive jobsøgning