Artikler om jobsøgning
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Studiejob som karrierespringbræt

Ung medarbejder2Som dimittend er det ofte en udfordring at få det første fuldtidsjob, så hvad gør du, for at gøre dig selv, og dit CV mere attraktivt for arbejdsgiverne? Du får dig et studiejob, imens du studerer, som samtidig giver dig lidt bedre luft i dit SU-budget.

 

Ønsker du en lysende karriere, så kan du med fordel bruge nogle af disse tips fra Ole Holdgaard, der står for en jobportal for studiejobs.

 

 

Studiejob som karrrierespringbrt

 

Studiejob er karrierefremmende

 

Prøv at forestille dig en arbejdsgiver, der sider med 5 kandidater til jobbet. 4 kandidater har topkarakterer, men ingen erhvervserfaring. Du har også gode karakterer, men ikke nødvendigvis 12-taller i alle fag. Til gengæld har du via et studiejob oparbejdet en del erhvervserfaring og fået en udtalelse fra din arbejdsgiver. Du vil i den situation skille dig positivt ud, idet du har vist, at du kan kombinere læring fra dit studie med praksis, og fungere i andre sociale relationer, end den nørdede og teoretiske verden.

 

På studiejobbet

Imens du har studiejobbet, så skal du vise en række ting:

 

Flid

Via flid, skal du vise din arbejdsgiver at du er energisk og vedholdende. Når du har været i studiejobbet et stykke tid, så er det i orden at italesætte din indsats overfor din nærmeste foresatte, hvis du ikke allerede har fået ros for din indsats.

Du kan eksempelvis spørge om: "På hvilken måde får du glæde af det arbejde jeg gør?". Spørgsmålet er værdiladet, men det gør ikke noget, da du ønsker at fremprovokere et positivt svar.

 

Transparens om dine ambitioner

Det er ikke godt at gøre sig uvenner med alle kollegaerne fra dag 1 på jobbet. Men du må gerne være ambitiøs, så du ikke blot ender som den person, som alle andre bruger som skraldespand til jobs, som er hovedløst intetsigende.

Hvis det ikke allerede er en del af aftalen, så prøv at få lagt en jobplan med din nærmeste foresatte, så I sammen via opfølgning kan sikre, at du får lavet en lang række opgaver, som er relevante for dit studie. Ved disse opfølgningssamtaler får du samtidig mulighed for at fortælle om dine ambitioner for fremtiden, og afstemt forventninger med, om din ambitioner passer til virksomheden.

Det er dog vigtigt at nævne, at du ikke skal save den gren over, som du sidder på, ved at køre en: Take it or leave it strategi. Det vil sige, at du ikke skal pointere, at får du ikke nogle helt specifikke opgaver, så skrider du.

Ingen chefer ønsker at få en pistol for panden, hvor du er personen med beskeden, som kan give chefen indtryk af, at du vil være spilstyre, og bestemme, hvad chefen skal mene. Brug i stedet for dine sociale kompetencer, og vær spørgende og lyttende til, i hvilken retning virksomheden er på vej hen, og undersøg hvilke muligheder det kan give dig på sigt. Det kan måske være fuldtidsjobbet, som du drømmer om, efter du har gennemført dit studie.

 

Netværk

På en arbejdsplads er der både det formelle og det uformelle netværk. Det formelle netværk er det organisatoriske hierarki. I dette hierarki ligger alt andet lige 80% af beslutningskompetencerne.

I det uformelle netværk, der ligger måske, at have et godt forhold til kantinen, så du kan få alt igennem, trods urimelige deadlines. Prøv igen at forestille dig, at du skal deltage i et vigtigt salgsmøde, hvor jeres nye produkter, marketingplan eller lignende skal fremlægges for en stor potentiel ny kunde. Med din gode oparbejdede relation til kantinen kommer du til at fremstå som den vigtige brik, der gør, at alt klapper perfekt til dette møde. Og du bliver derfor eftertragtet af andre teams i virksomheden.

I det uformelle netværk ligger også, at du kan få viden om, om du ønsker at arbejde for virksomheden efter dit gennemførte studie. Trækker du sladder fra, så vil du hurtigt finde ud af, at det måske er vigtigt at kende Carsten eller fru Anne-Mette, som måske ikke er chefer eller direktører, men er tæt på de tunge og vigtige beslutninger i virksomheden. Det kan være en PA til direktøren eller andre nøglepersoner i virksomheden.

 

Søg forskellige studiejobs

Nummer 1 er at finde et studiejob, som er relevant for dit studie og din videre karriere. Men du må ikke lade dette kriterium spænde ben for dig, eller give dig anledning til at bruge det som undskyldning for, at du ikke får et studiejob.

Brug i stedet for aktivt din studievejleder, og eksempelvis jobportalen: Studiejob-danmark.dk. Så er du allerede godt i gang med at finde dit næste studiejob.

 

 

Af: Ole Holdgaard, direktør Ungarbejde.dk 

 

 

 

Brug studiejobbet som karrierespringbræt