Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.
Jobsøgning og ledighed kan være en ensom affære. Man sidder med udfordringer og spørgsmål alene og mangler nogle at sparre med. Men sådan behøves det ikke nødvendigvis at være. I stedet for kan man finde sig en job-buddy.
En job-buddy er en person, du kan sparre med i forhold til din helt personlige jobsøgning.
Men hvordan finder man så en job-buddy? Det problem har Lise Kirketerp Rubak en løsning på: Hun har oprettet gruppen Jobbuddy på LinkedIn. Jeg har spurgt Lise om baggrunden for at lave hruppen.
JobBuddy er gruppen, hvor du som jobsøgende kan søge og finde en Job-buddy.
Gruppen er udelukkende tænkt som hjælp til dig, der ønsker at få og skabe kontakt. Fra jobsøgende til jobsøgende.
En job-buddy er en jobsøgende, der i en og samme person søger hjælp, men også gerne vil hjælpe med jobsøgning. Med de personlige erfaringer vedkommende har som jobsøgende. En job-buddy arbejder frivilligt.
At få og give hjælp sammen med et andet menneske, som er i samme situation som dig, kan give dig energi og nye ideer du ikke selv ser. Så du hurtigere kan skabe de resultater du har brug for.
Gruppen er for alle jobsøgende, som er indstillet på både at give og tage imod.
Primært tænkt som et alternativt redskab til din jobsøgning.
Man må gerne være i job, men skal være jobsøgende.
Gruppen er baseret på eget initiativ.
Melder du dig bare ind, kan det ske du bliver kontaktet.
Ved din indmeldelse i gruppen tilkendegiver du, du gerne vil hjælpe og modtage hjælp. Men det kan også ske, du ikke bliver det.
Du får mest ud af gruppen, ved at oprette et oplæg, hvor du præsenterer dig selv kort, og fortæller hvad du gerne vil have hjælp til.
I forsommeren havde jeg en ledig kvinde i mit netværk, der var kørt meget træt i jobsøgning. Hun havde brug for noget nyt, og jeg foreslog hende at prøve med en job-buddy.
Det ville hun gerne, men hun havde ikke mod på selv at finde en. Så det gjorde jeg i stedet, på LinkedIn, hvor jeg fik mange positive henvendelser. Og det viste sig her var et udækket behov. Derfor oprettede jeg gruppen.
Så mangler du at sparre med i din jobsøgning var en job-buddy måske værd at overveje.
Kig forbi jobbuddy gruppen, som du finder her:
https://www.linkedin.com/grp/home?gid=8344494
Er du i tvivl om hvad en buddy kan gøre fra dig, så læs også dette indlæg af Tommy Krabbe, om hvad en buddy kan gøre for dig i din karriere.