Artikler om jobsøgning
TILMELD NYHEDSBREV

Jobfisk udenpayoff 2013-R 340x60

Jobsøgning i december - 4 tips

Julemanden4 hurtige råd til en effektiv jobsøgning i julemåneden.
Jeg ser en tendens til, at aktiviteten i manges jobsøgning falder i december. Lige så stille hen imod d. 24 bliver den mindre og mindre. Udnyt det til din fordel.


Jeg hører det fra de jobsøgende, som jeg jævnligt taler med. Og jeg kan se det på trafikken her på Jobfisk.dk. Og jeg synes, at det er ærgerligt, da der ligger nu rigtig gode muligheder i denne måned.

 

Derfor 4 tips til din jobsøgning i december:

 

  1. Udnyt at konkurrencen om jobsene er mindre, fordi mange andre allerede har droslet ned på deres jobsøgning.
  2. Udnyt at mange virksomheder planlægger bemanding og dermed rekruttering til det nye år (du kan måske komme ind fra sidelinjen, inden de slår jobbet op i januar).
  3. Udnyt at i år er der mange, der går på ferie allerede fra d. 19. december. Men d. 22-23 og 29-30 december er arbejdsdage. Mange steder er det chefen (ham eller hende du gerne vil tale med), der har vagten nogle af disse dage. Dvs. at de er nemmere at komme i kontakt med end ellers og da der alligevel ikke er så meget at lave som til daglig, så har de også mere tid til at tale med dig.
  4. Planlæg din jobsøgning i januar. Januar er en måned, hvor der er røre i jobmarkedet. Sørg for at være klar til at udnytte det. Hav din kampagnestrategi klar.

 

JulemandenMed en god og aktiv jobsøgning op til juledagene, bliver det også nemmere at holde nogle dage fri. Slækker du for meget på din jobsøgning i første del af december, så er risikoen for dårlig samvittighed i de dage hvor du burde holde fri alt for stor. Sørg for at du kan holde fri med god samvittighed.

 

Ha' en fremragende og glædelig december.

 

 

 

Af: Henrik Rygaard Jensen

Stifter og indehaver, Jobfisk.dk

 

 

Vær en ven og del...

 

 

Læs også: Jobsøgning i julen: Fang chefen, der sidder tilbage på kontoret

 

 

4 hurtige råd til en effektiv jobsøgning i julemåneden.