Julekalender 2017
TILMELD NYHEDSBREV

21. December 2017 - Uopfordret ansøgning

21. decemberHenrik vågnede som en af de første den morgen. Frisk, veludhvilet, og klar til en ny dag. Han lavede kaffe til konen, og tog vandreskoene på. Han havde brug for at lave noget i dag. Noget der kunne få tankerne væk fra jobsøgningen for et øjeblik. Lige om lidt var det jul, og han havde stadig ikke noget job.

Han kunne godt mærke, at han havde svært ved at bevare håbet, på trods af hans nyfundne energi og beslutningen om karriereskift.

Han smed 10 uopfordret ansøgninger i bilen, og kørte videre ud til skoven. Nu ville han gå en lang tur, og bagefter ville han køre videre ud til et par af de virksomheder, han havde fundet den anden dag, og smide en ansøgning i postkassen.

Han nåede hjem inden frokost, og lagde sig på sofaen. Han havde ikke fået afleveret alle ansøgningerne, men han havde da gjort et godt forsøg, syntes han selv. Han var i hvert fald blevet træt nu, og der gik ikke længe før han gik ud som et lys på sofaen.

Artiklen fortsætter efter billedet 

21. december 2017 lille

Han vågnede lettere forvirret ved telefonens kimen. "Ja det er Henrik" svarede han lettere slukøret, men da han hørte hvem der svarede i den anden ende, blev han lysvågen. "Det er Kurt fra naturforeningen, din kommende chef! Hvis du da stadig er interesseret i et job herude i skoven?" Henrik blev helt forbløffet! Tænk hvis det endelig kunne lykkedes! Jo selvfølgelig var han interesseret! "Skønt! Men der er nok lige lidt vi skal have snakket om inden du skriver under... Nu skal du høre....

De kunne ikke tilbyde Henrik en fuldtidsstilling, de kunne heller ikke tilbyde ham så meget i løn til at starte på, og han var nok også nødt til at bruge sin egen computer i første omgang, men derudover var de meget interesseret i hans idéer. De ville gerne have ham til yderligere en samtale i morgen, hvis han da stadig var interreseret.

Henrik havde tøvet lidt. Hvad ville konen sige? Hvad med økonomien? Kunne de virkelig klare at han gik ned i løn? Men selvom han havde sine tvivl, havde han alligevel takket ja til en samtale i morgen.

 

Her finder du virksomhederne

Vidste du at hver fjerde lønmodtager i Danmark arbejder på deltid? Og det har givet anledning til bekymring i fagbevægelsen? Læs mere i artiklen "Hver fjerde dansker er ansat på deltid – uanset om de kan lide det eller ej"
Som aktiv jobsøgende kan du ikke komme uden om den uopfordrede jobsøgning. Kun ca. ¼ af alle ledige jobs slås op på de store jobportaler. De resterende ¾ skal du selv finde. Det er mange heldigvis indstillet på. I artiklen "Uopfordret jobsøgning: 8 måder at finde virksomhederne på" får du svar på spørgsmålet mange stiller sig selv: Hvordan finder jeg de virksomheder, jeg vil søge uopfordret i?

 

Nåede du ikke at læse forrige afsnit? Læs dem her 

 

 

 

Som aktiv jobsøgende kan du ikke komme uden om den uopfordrede jobsøgning