Julekalender 2017
TILMELD NYHEDSBREV

19. December 2017- Forberedelse

19. decemberDagen ville blive lang. Henrik kunne næsten ikke vente med at komme ud til naturfredningsforeningen i morgen. Han turde næsten ikke håbe for meget. Han vidste jo godt, at det kunne være småt med pengene sådan et sted, men en lille fod indenfor kunne måske alligevel hjælpe ham et stykke vej.

Han måtte jo hellere have noget med, han kunne aflevere derude. Han undersøgte hjemmesiden, og deres Facebook. De havde godt nok ikke mange arrangementer, og han spekulerede straks på at det måske var noget han kunne bidrage med. Naturen var jo et fantastisk sted med mange muligheder for både voksne og børn, men det virkede ikke rigtig til, at der var andet end et par arrangementer for de lokale spejdere.

Artiklen fortsætter efter billedet 

19. december 2017 lille 

Han havde aldrig troet, han skulle sidde her, og nærmest skabe sit eget job i en virksomhed, men det gjorde han. Han skrev alle sine tanker om arrangementer ned, og hvordan han kunne bruge sin erfaring, og sine kompetencer ved en computer i forhold til markedsføring af arrangementerne. Han skrev om hans passion for arbejdet i naturen, og hvordan han var parat til for alvor at prøve noget helt nyt.

Nu han var i gang kunne han også ligeså godt kigge efter andre små virksomheder eller foreninger, der kunne hjælpe ham videre i hans drøm. Måske det der teambuilding firma kunne bruge en ekstra mand? Ja der ville han i hvert fald også søge. Men hvor kunne man mon finde andre små virksomheder henne?

Inden han vidste af det var klokken blevet 16, og han skyndte sig afsted for at hente ungerne. Så havde dagen alligevel ikke været så lang.

 

Søger du job det rigtige sted?

I blogindlægget "Søger du egentlig job i de 246.162 små private virksomheder" får du gode råd, hvordan du kan finde de små virksomheder og måske skabe dit eget job.

 

Nåede du ikke at læse forrige afsnit? Læs dem her 

 

 

Han havde aldrig troet, han skulle sidde her, og nærmest skabe sit eget job i en virksomhed, men det gjorde han.