Julekalender 2017
TILMELD NYHEDSBREV

9. December 2017 - Julefrokostens dræberspørgsmål

9. decemberWeekend! Skønt, helt ærligt var det lige hvad han trængte til. Det der jobsøgning, det var altså hårdt arbejde. "Er du klar til julefrokosten i aften skat?" Det var konen, der halvt råbte ude fra køkkenet. De var inviteret til julefrokost på hendes arbejde, og som noget helt nyt var mændene også inviteret med. Om han var klar?

Jo det var han vel. Han glædede sig i hvert fald til at have en børnefri aften, at han så godt kunne have brugt den anderledes var en anden sag.

"Nå, Jamen Henrik hvad laver du så?" spørgsmålet kom fra en af de andre mænd. Damerne havde efterhånden fået forskanset sig i den anden ende af bordet, og var godt i gang med en eller anden tåbelig drukleg. Hvorfor mændene skulle med havde været ham en gåde længe, men nu gav det lidt bedre mening. De skulle selvfølgelig være chauffør, men det var selvfølgelig også noget at skrive på CV'et.

"Jamen altså pt går jeg ledig" han krummede tæer, da han svarede. Det var ikke ligefrem hans stolteste øjeblik, så han tilføjede hurtigt "men altså jeg har lige søgt en spændende stilling, og jeg skal også snart på kursus"

- "Det lyder da spændende. Hvad er det for et kursus?"
- "Øhm en eller anden form for lederkursus"
- "Hmm spændende!"

Artiklen fortsætter efter billedet 

9. december 2017 lille

Derefter sluttede samtalen brat, og der blev ikke snakket ret meget mere om Henriks jobsituation resten af aftenen.

Det var først, da konen var puttet på sofaen, og han sad hjemme i stilheden, at det gik op for ham, hvor dumt og intetsigende svar han egentlig havde givet. Han kunne have sagt alt muligt andet, i stedet for havde han krummet tæerne, slået blikket ned, og følt pinligheden over at være jobsøgende.

Han kunne have sagt "Jeg er pt jobsøgende, men søger job indenfor ledelse af små og mellemstore virksomheder, og har desuden lige meldt mig til et grundlæggende lederkursus, da jeg ønsker at opkvalificere mine kompetencer" så havde hans nye kontakt svaret "Ej virkelig? Jamen kan jeg ikke få dit telefonnummer, så kan det være jeg kender en, som mangler" men sådan gik det ikke denne gang.

 

Kan du din elevatortale?

Vidste du, at vi kun har ganske få sekunder til at præsentere os selv eller den virksomhed vi kommer fra, og til at få afleveret et budskab, der er både sigende og interessant? I artiklen "Kan du din elevatortale?" får du gode råd til, hvordan du undgår pinlighed til julefrokosten og kan få afleveret et budskab, der skaber interesse for at høre mere.

Det er ikke altid nemt at være jobsøgende, og det kan være ekstra svært at komme igennem december. I blogindlægget "Julefrokost- Av det gjorde ondt" fortæller Malene Gregaard fra Powerjobsøgerne sin historie, og sætter fokus på hvordan du som jobsøgende kan undgå tristhed og ledighedsstress i december. 

 

Nåede du ikke at læse forrige afsnit? Læs mere her 

 

 

 

Vidste du, at vi kun har ganske få sekunder til at præsentere os selv eller den virksomhed vi kommer fra, og til at få afleveret et budskab, der er både sigende og interessant?