Julekalender 2017
TILMELD NYHEDSBREV

3. december 2017 - den grimme e-mailadresse

3. december1. søndag i advent, og en af Henriks ynglings dage. Søndag. En dag hvor Henrik gennem hele sin jobsøgning, havde følt han kunne slappe af, og ikke behøvede at tænke på sin jobsøgning. En dag på hele ugen, hvor han sov længe, varmede rundstykker i ovnen, læste morgenavisen og nød sin morgenkaffe i fred og ro.

Nogle gange cyklede han og ungerne en tur eller gik en tur i skoven. Nogle gange besøgte de familien i den anden ende af landet, men lige i dag var heldigvis en dag, hvor han kunne nyde familien.

Heldigvis sov han længe den morgen. Så var det nemmere at undgå computeren, og måske nemmere at holde humøret oppe. Og dagen den blev god. De bagte julesmåkager, og gik en tur i skoven. Konen var heldigvis blevet i godt humør igen. Hun havde i hvert fald været godt tilfreds med hendes juleindkøb i går, og var blevet overrasket, da han havde stået klar med varm kakao til hende og ungerne, da de kom hjem. Ja han havde oven i købet fået en gave her til morgen, som hende og ungerne havde købt, og selvom det bare var et par fjollede snemandssokker, var han alligevel blevet glad.

Artiklen fortsætter efter billedet 

3. december 2017lille

Sent på eftermiddagen åbnede han alligevel computeren. Han havde siddet på jobsøgningsappen, og fundet et par stillinger, han lige ville kigge nærmere på. Og for en sikkerheds skyld kunne han da også lige tjekke mailen. Han fandt jobannoncerne hurtigt, og åbnede mailen, klar til at sende en ansøgning afsted.

"Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." Hans e-mailadresse var ikke for køn, og på en eller anden måde syntes han måske også det var lidt pinligt, at han ikke havde fået det ændret. I starten havde han haft den sammen med konen, men så havde hun fået en helt ny, og han kunne jo ligeså godt overtage den gamle. Han havde ikke troet, den ville blive et problem, før konen havde nævnt, at det måske ikke var så professionelt at have en mailadresse, som ikke en gang indeholdt hele hans navn. Og det var lige præcis det han sad og tænkte på, da en af ungerne råbte: "Far, der er aftensmad!"

Han slukkede, og besluttede sig for, at som det første i morgen, ville han finde ud af, hvordan han kunne ændre e-mail adressen.

 

En grim e-mailadresse kan koste dig jobbet

Din e-mail adresse er en del af din skriftlige identitet online. Vidste du at dit valg af e-mail adresse kan have stor indflydelse på din karriere og mulighed for at få job? Læs mere i blogindlægget "Advarsel: en grim e-mail adresse kan koste dig jobbet" af Eric Back, og bliv klogere på den professionelle e-mailadresse.

 

Nåede du ikke at læse forrige afsnit? Læs dem her 

 

Vidste du at dit valg af e-mail adresse kan have stor indflydelse på din karriere og mulighed for at få job?