Julekalender 2017
TILMELD NYHEDSBREV

2. december 2017 - Julegaveindkøb og den dårlige samvittighed

2. decemberHan vågnede tidligt, alt for tidligt. Typisk! Endelig kunne man sove længe, og så vågner man kl. 05:45, lysvågen og med øjne så store som tekopper. Han besluttede sig for at stå op. Han lavede en kop morgenkaffe og satte sig ved computeren. Han skulle aldrig have sat sig der, og det vidste han godt.

Han burde ikke søge arbejde en lørdag morgen. I stedet burde han løbe en tur med hunden, eller i det mindste nyde stilheden lidt inden ungerne vågnede. Han burde gøre noget godt for sig selv i stedet for.

Han skrev "kommunikationsrådgiver" i søgefeltet, og trykkede enter. Hurra! Intet nyt siden i går! Det vidste han jo et eller andet sted godt. Det er jo weekend, og desuden var det alt for tidligt om morgenen. Han besluttede sig for at lukke browseren, men ombestemte sig alligevel, og besluttede sig for at tjekke sin mail.

Der var kommet svar fra nogle af de stillinger, han havde søgt i sidste uge! Han kunne mærke nervøsiteten stige, men blev hurtigt klar over at det måske var dumt at håbe for meget. "Tak for din ansøgning, vi vender tilbage snarest" Ja ja men så selv tak da! Så måtte han jo bare vente endnu en gang. Efter at have læst de sidste 3 mails med afslag var humøret i bund, og han slukkede computeren.

Han kunne høre børnene vågne og konen rumsterer i soveværelset. Hun kom ind i morgenkåben, og hældte kaffe op. Han kunne høre hun var glad, og gik og småsnakkede med børnene. "Vi skal ud og købe julegaver i dag, er i klar?" Julegaver!! Det havde han næsten glemt! Han sukkede. En ting var at skulle købe til ungerne og kone, noget andet var resten af familien. Og hvad med penge? For pokker! Kunne hun ikke for en gang skyld tænke sig lidt om!! Der var i hvert fald ingen tvivl om, at det måtte være hende, der skulle svinge dankortet i dag. Julegaveindkøb! Han gad det virkelig ikke!

Artiklen fortsætter efter billedet

2. december 2017 lille

Han hostede, og lagde sig på sofaen. "Er det okay, hvis jeg bliver hjemme? Jeg har det ikke så godt i dag" "Nåårh, jamen nu havde jeg altså lige glædet mig til at hygge bare dig og mig og ungerne" Han kunne godt høre skuffelsen i hendes stemme, og hans dårlige samvittighed begyndte at sætte ind. Han kunne høre hun mukkede et sted ude på badeværelset, og fablede om hvor meget de skulle nå her i julen, og hun kun havde tid i dag til julegaveindkøb. Efter et par lettere vrissende gloser om hvorvidt det nok var godt for ham med frisk luft, og hvor meget hun havde glædet sig endte samtalen brat. "Fint, jeg tager bare af sted selv med børnene, hvis du alligevel ikke gider med!" Pokkers! Nu var hun sikkert sur resten af dagen.

Han besluttede at lave varm kakao og boller til dem, når de kom hjem. Det skulle nok gøre hende god igen, og måske ville det også hjælpe på hans egen dårlige samvittighed.

 

5 tips til (økonomisk) overskud i ledighedsperioden

Syntes du også det er svært at få økonomien til at hænge sammen i ledighedsperioden? Det at være jobsøgende kan være en svær tid uanset om du er nyuddannet eller har haft adskillige jobs. Fælles for alle på dagpenge eller kontanthjælp er, at det kan være en kunst at få økonomien til at hænge sammen. Læs mere i artiklen  "5 tips til (økonomisk) overskud i din ledighedsperiode" og bliv bedre til at styre økonomien i din ledighedsperiode.

 

Nåede du ikke at læse forrige afsnit? Læs dem her 

 

 

 

Syntes du også det er svært at få økonomien til at hænge sammen i ledighedsperioden?