Jobfisk spørger – eksperten svarer

Tonny Mikkelsen

Jeg har spurgt Tonny Mikkelsen om, hvorfor LinkedIn sjældent virker for jobsøgende, der venter på at blive fundet – og hvordan du i stedet bruger platformen som et netværksrum, hvor kommentarer og relationer skaber muligheder. Han afslører, hvorfor en simpel strategi med tre ugentlige klik kan give mere synlighed end opslag, og hvordan du bliver husket uden at larme. Vi taler også om den grønne Open to Work-ramme – hvornår den hjælper, og hvornår den spænder ben – samt hvordan du med en bred profil kan få netværket til at række ud til dig. Det hele koger ned til én pointe: Vent ikke. Vær tydelig, vær til stede, og byg relationer, før du får brug for dem.

Sammenfatning skrevet af AI

Interviewet starter efter billedet… 

LinkedIn giver jobmuligheder, når du stopper med at vente

Mange bruger LinkedIn, men oplever ikke, at det fører til jobmuligheder. Samtidig ved de fleste godt, at synlighed spiller en rolle, uden at have lyst til at larme eller stille sig forrest i feedet.

Så hvad er den største fejl, jobsøgende begår på LinkedIn, og hvordan bliver du synlig på en måde, der føles faglig, autentisk og til at holde ud i hverdagen?

Mange bruger LinkedIn som et CV arkiv. De håber, at nogen finder profilen og rækker ud.

Så stopper det ofte. Og så sker der ikke ret meget.

LinkedIn fungerer mere som et netværksmøde end som en jobportal.

Når du skriver et opslag på LinkedIn svarer til at holde et foredrag. Du får opmærksomhed.
Kommentarsporet svarer til pausen. Her opstår relationerne. Her husker folk dig.

Derfor prioriterer jeg en kommentarstrategi højere end at poste opslag. Jeg har sagt det i årevis, også før det blev moderne at sige højt.

Og nej, det kræver ikke, at du larmer. Det kræver, at du dukker op de rigtige steder, igen og igen.

Her bruger jeg 3 klik om ugen. Ikke som en huskeseddel, mere som en fast rytme.

Klik 1

Byg VIP lister over mennesker og virksomhedssider, der betyder noget for dit næste job.
LinkedIn viser dig sjældent det vigtigste af sig selv.
Når du åbner din VIP liste, så skriv en kommentar hos dem der betyder noget.

Se hvordan her:
https://www.linkedin.com/posts/tonnymikkelsen_linkedintips-tonnystips-linkedinnetvaewrk-activity-7390621202983165952-SWt5?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAFiewUBwyJtHPaOtVeasibW9Sj4W9S2kUE

Klik 2

Brug indlægssøgning og find de rigtige samtaler.
Søg på dine fagord. Sorter efter seneste. Gem linket.
Så deltager du i samtaler, hvor du passer ind fagligt.

Se hvordan her:
https://www.linkedin.com/posts/tonnymikkelsen_tonnystips-linkedintips-linkedinnetvaewrk-activity-7393157910383575040-KcWr?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAFiewUBwyJtHPaOtVeasibW9Sj4W9S2kUE

Klik 3

Søg netværk og udvid roligt.
Find 2. gradsforbindelser. Inviter 3 til 5 ad gangen. Skriv en kort note der passer til konteksten.

Se hvordan her:
https://www.linkedin.com/posts/tonnymikkelsen_tonnystips-linkedintips-linkedinnetvaewrk-activity-7395702169381011456-xbZE?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAFiewUBwyJtHPaOtVeasibW9Sj4W9S2kUE

Hvorfor virker det
LinkedIn prioriterer relevans og ægte engagement i feedet, især når samtaler bliver meningsfulde.
Og LinkedIn måler direkte, hvor din synlighed kommer fra. Profiloptrædener fordeler sig på søgning, indlæg, kommentarer og netværksanbefalinger.
LinkedIn viser også visninger på kommentarer, så du kan se effekt uden at gætte.

Kommentartyper med substans, som skaber genkendelse

Drop fyld
“Helt enig”, “godt skrevet”, “godt brølt” giver sjældent noget videre at arbejde med. Sigt efter at vise hvem du er, og hvad du bidrager med.

4 kommentarmetoder med substans

Viden og faglighed
Tilføj et ekstra lag til opslaget. Peg på en vinkel, en faldgrube eller en læring fra praksis. Du viser faglig tyngde uden at skrive langt.

Mening og holdning
Tag stilling på en rolig måde. Fortæl hvad du er enig i, hvad du ser anderledes, og hvorfor. Du skaber genkendelse, fordi folk mærker din retning.

Nysgerrighed og spørgsmål
Stil spørgsmål, der åbner samtalen og gør den mere konkret. Du flytter dialogen fra “nice post” til refleksion og erfaringer. Du bliver også lettere at huske, fordi du får andre til at tænke.

Tag relevante og del ressourcer
Inviter andre ind ved at tagge dem, når deres viden passer ind. Del en relevant ressource eller et link, som hjælper tråden videre. Du giver værdi og bygger relationer uden at sælge.

Konklusion
LinkedIn virker ikke, når du parkerer en profil og venter. LinkedIn virker, når du netværker med intention og bruger kommentarsporet som motor.

Open to work rammen deler vandene. Hvornår giver den mening at bruge den, og hvornår kan den potentielt skade mere, end den gavner?

Jeg ser mange advare mod den grønne Open to Work-ramme. Ofte kommer advarsler fra folk, der ikke arbejder med rekruttering.

Argumenterne lyder tit sådan her

  • Du virker desperat
  • Du signalerer svaghed
  • Arbejdsgivere vælger dig fra

Jeg køber den ikke.
Jeg har stor respekt for folk, der siger højt.
Jeg er klar til noget nyt.
Det kræver mod og afklaring, og det kræver, at du holder fast.

Først en vigtig detalje
Open to Work findes i to valg på LinkedIn.
Du kan dele med recruiters only.
Eller du kan dele med alle, hvor LinkedIn sætter den grønne ramme på profilbilledet.

Hvornår giver den grønne ramme mening
Når du søger åbent og ønsker hjælp fra netværket.
LinkedIn har selv målt en effekt her.
Profiler med den offentlige ramme får i snit 40 procent flere InMails fra recruiters og 20 procent flere beskeder fra netværket.

Dette skal du vide

Jeg starter ofte i Spotlight Open to Work, når jeg søger i Recruiter. Jeg gør det, fordi OTW-profiler typisk svarer hurtigere og oftere. Jeg når ærligt talt tit slet ikke til dem uden OTW, når jeg har travlt med flere searches på samme tid.

Recruiter giver også et dedikeret Open to work-signal til Recruiter-brugere, også når kandidaten skjuler signalet for egen arbejdsgiver.

Det forklarer også, hvorfor den grønne ramme hjælper i praksis.
Den gør dig nem at spotte i feed, kommentarer og søgeresultater. Og den hjælper især i situationer, hvor folk søger uden Recruiter. Lite og gratis-brugere har ikke samme spotlight-flow, så de bruger øjne og mønstre. Her vinder den grønne ramme.

Hvornår recruiter only giver bedst mening
Når du er i job og ønsker ro.
Recruiter only giver dig synlighed hos Recruiter-brugere, men du undgår den grønne ramme.

Hvornår OTW kan spænde ben.
Når du tænder signalet uden at sætte retning på profilen først.
OTW forstærker kun det, profilen allerede siger.

Der er stor forskel på at være synlig og at gøre sig synlig med mening.
Jeg ser nogle tænde ringen og læne sig tilbage.
Jeg ser andre bruge ringen som startskud, poste tydeligt, række ud og aktivere netværket.
Sidstnævnte vinder.

Og så lige myten om fravalg
Jeg har aldrig oplevet en kunde fravælge en kandidat på grund af den grønne ramme. Jeg har endda spurgt direkte. Det betyder ikke, at ingen i verden gør det. Det betyder, at jeg ikke ser det i praksis, når profilen matcher og kandidaten virker afklaret.

Mit råd baseret på data og daglig praksis

  • Gør det tydeligt, hvad du søger
  • Sæt retning øverst på profilen
  • Brug OTW som forstærker, ikke som krykke
  • Aktiver netværket med kommentarer og direkte outreach

LinkedIn forbindes ofte med IT, ingeniør og specialistroller, der bliver headhuntet. Hvordan bruger du LinkedIn effektivt, hvis du har en mere bred eller klassisk profil og ikke bliver kontaktet af recruiters?

Drop ideen om, at LinkedIn kun virker for specialister.

Bred profil kræver bare en anden tilgang. Du vinder sjældent ved at vente på en henvendelse. Du vinder ved at gøre det let at forstå din retning og let at huske dig.

Jeg ser tre greb flytte mest.

Først
Vælg et spor ad gangen, og vær bevidst om dit formål på LinkedIn.

Spørg dig selv:

  • Hvad vil du opnå.
  • Hvem vil du være relevant for.
  • Og hvad vil du være kendt for.

Profilen skal ikke beskrive alt, du har lavet. Den skal hjælpe den rigtige læser med hurtigt at forstå, hvorfor de bør blive hængende.

Skriv derfor øverst i profilen, hvad du arbejder med, hvem du skaber værdi for, og hvilken type opgaver eller forandringer du bidrager til. Tænk i 3-5 faglige kerneområder, som du konsekvent vender tilbage til i både profil, kommentarer og indlæg.

Husk også, hvordan profiler reelt bliver læst.
De fleste scanner. De færreste læser.
Gennemsnitlig besøgstid ligger på få sekunder, ikke minutter.

Derfor skal retning, målgruppe og værdi stå tydeligt og tidligt.
Ikke gemt længere nede i profilen.

Dernæst
Byg dit eget feed og dit eget netværk, præcis som i 3 klik om ugen. VIP lister og indlægssøgning gør, at du hurtigt finder samtaler, hvor din erfaring passer ind. Kommentarer gør dig synlig uden at larme.

Til sidst
Udvid netværket i små bidder. Tre til fem relevante forbindelser ad gangen. Ikke for at samle forbindelser. For at gøre relationer realistiske.

Når du gør det her uge efter uge, så får du to ting, som bred profil ofte mangler på LinkedIn
Genkendelse og kontekst.

Og så sker der noget sjovt. Folk begynder at tagge dig. Folk begynder at sende en besked, når de hører om en mulighed. Ikke fordi algoritmen elsker dig. Fordi dit netværk husker dig.

Eksperten

Tonny Mikkelsen

LinkedIn rådgiver og foredragsholder
Recruiter search og synlighed i praksis

Tonny Mikkelsen driver egen virksomhed og har siden 2011 hjulpet virksomheder og jobsøgende med at bruge LinkedIn som et konkret værktøj. Han arbejder især med LinkedIn search, synlighed via kommentarer og rekruttering i LinkedIn Recruiter. Tonny underviser og holder foredrag, hvor fokus ligger på enkle greb, der skaber effekt uden spildtid.

Læs mere på https://tonnymikkelsen.dk/

 

Tonnys personlige karriereråd

Det hele koger ned til det samme.
LinkedIn handler ikke om at blive fundet hurtigst muligt.
Det handler om at blive genkendt, før behovet opstår.

Når du tager styring over dit feed, dine relationer og dine kommentarer, flytter du dig fra passiv jobsøgende til aktiv deltager i dit eget netværk. Og det er der mulighederne begynder at dukke op.

Vent ikke på tilladelse.

Vælg en retning.
Byg relationer, før du får brug for dem.
Og brug LinkedIn som det, det er bedst til. Et sted hvor mennesker anbefaler mennesker.