Jobfisk spørger – eksperten svarer

Steen Kræmer Rasmussen

Jeg har spurgt Steen Kræmer Rasmussen om, hvordan man skriver en stærk ansøgning i dag – og han er ikke i tvivl: Den skal være modtagerrettet og tage udgangspunkt i arbejdsgiverens behov, ikke i dig selv. En god ansøgning handler om at skrive sig direkte ind i virksomheden gennem grundig research og modet til at stå for noget. Han advarer mod at bruge AI til at generere hele ansøgninger – brug det i stedet som inspiration, til struktur, ideer og sproglig finpudsning. På trods af forandringer i rekrutteringen, lever den klassiske ansøgning stadig – og vokser endda i betydning ifølge rekrutteringsanalyser. Det største turn-off er en ansøgning, der blot gentager CV’et.

Sammenfatning skrevet af AI

Interviewet starter efter billedet… 

Hvad kendetegner en god ansøgning i dag?

En stærk ansøgning er først og fremmest modtagerrettet. Den retter sig mod og handler om arbejdsgiveren, så han/hun føler sig ramt. Du bliver med garanti relevant for arbejdsgiveren, hvis du arbejder ud fra din viden fra en grundig research. Når du kender arbejdsgiverens pains (reelle behov, som kun sjældent står i jobannoncen), kan du skrive dig ind i virksomheden.

Det kræver, at du tør have kant og faktisk står for noget, de ikke ser i ansøgninger fra andre. Det mest ligegyldige, du kan gøre, er at lave en omskrivning af dit CV og/eller beskrive dig selv. Så sender du jo to dokumenter med det samme indhold. Det giver ingen mening.

 

AI og ChatGPT m.fl. fylder mere og mere. Hvordan bruger man dem på den bedste måde, når man skriver en god og målrettet ansøgning?

Kunstig intelligens har ét voldsomt problem i forhold til ansøgninger. Fordi sprogmodellerne ikke har andet viden end det, der står i dit CV og jobopslaget, ender det som regel med at blive førnævnte omskrivning af dit CV tilsat hallucinationer. Du bliver altid verdensmester i at gøre et eller andet, som du ingen anelse har om.

Til gengæld kan du få vanvittigt meget inspiration, hvis du har de rigtige prompts. For eksempel til spørgsmål, før du skriver ansøgningen, til kompetencer i dit CV, til faglige emner at tage op i ansøgningen, til svar til samtalen, til aktivering af dine erfaringer i forbindelse med et jobskifte og til korrektur og optimering af sproget. Der er masser af muligheder. Det har jeg skrevet en artikel om, som du finder her: www.hitmedjobbet.dk/ia

 

Det er efterhånden nogle år siden du skrev Hit med Jobbet. Hvordan ser du at virksomhedernes rekruttering har ændret sig siden den gang?

Der er en udvikling, men det er centralt at huske, at opslåede stillinger stadig er langt den overvejende del af de job, der bliver opslået. Især i forhold til stillinger med boglig faglighed og kontorjob.

Alligevel er der bevægelser i rekrutteringslandskabet. Nogle opslag beder om en besvarelse af en case sammen med CV’et, ganske få bruger AI til at screene ansøgninger og CV’er, nogle læser kun CV’er, flere og flere rekrutterer gennem LinkedIn, og atter andre arbejder med automatiske videointerviews af mange kandidater.

 

Ansøgningen bliver flere steder erklæret død. Hvad er din holdning til det? Er ansøgningens tid ovre?

Der sker noget nyt hele tiden, men old habits die hard. Selv om der er meget snak om den døde ansøgning, viser Ballisagers Rekrutteringsanalyse, at stillingsopslag med ansøgninger hvert år øger forspringet til andre rekrutteringskilder.

Indvendingerne mod ansøgninger går primært på, at en ansøgning ikke nødvendigvis er et udtryk for, hvor god kandidaten er til det job, han eller hun skal udfylde. Det samme kan vi sige om alle andre metoder, og derfor fortsætter langt de fleste med at læse ansøgninger.

 

Hvis der er én turn-off i ansøgningen, man virkelig skal undgå, hvad er det så?

Det er helt ubetinget at lave en omskrivning af CV’et eller at beskrive sig selv. De metoder tager på ingen måde højde for de reelle udfordringer, arbejdsgiveren har. Reelt er det også et udtryk for, at ansøgeren ikke har gidet sætte sig ind i arbejdsgiverens behov, men bare sender en standardansøgning. Målret, målret, målret. De skal kunne se, at det er dem du skriver til.

Eksperten

Steen Kræmer Rasmussen 

Forfatter og jobsøgningsekspert

Steen er især kendt som forfatter til Danmarks mest roste bøger om jobsøgning, Hit med jobbet og Scor jobbet til samtalen. Bøgerne er lette at læse, selv om de tager udgangspunkt i modtagerrettet kommunikation og bl.a. trækker på viden tra godt sprog, salg, markedsføring og neuropsykologi.

Oprindeligt er han cand.merc. og journalist, men arbejder i dag mest med outplacement, foredrag, kurser, master classes og hjælp til jobsøgning. Du kan læse et hav af hans artikler om jobsøgning og kommunikation på www.hitmedjobbet.dk, hvor du også kan købe bøgerne til en god  pris, hvis du ønsker det.

Læs mere på www.hitmedjobbet.dk

 

Steens personlige karriereråd

Den her schlager trækker jeg frem ved mange lejligheder: Lær af dine afslag. Det nytter ikke at blive ved med at sende samme ansøgning og samme CV på alle stillinger.

Spørg ind. Ring for at blive klogere, når du får et afslag (eller bliver ghostet). Du skal stille spørgsmål, der peger fremad. (ALDRIG ’Hvorfor kom jeg ikke til samtale’, eller ’Hvorfor blev det ikke mig, I valgte’. Læs om det i begge mine bøger eller her: www.hitmedjobbet.dk/afslag. Der er ræddi gode muligheder for at tilpasse ansøgningen.

Du kan selvfølgelig også vælge at finde hjælp. Men fyr hjælperen, lige så snart han siger, at det, du har sendt er supergodt. Det kan altid blive bedre.