Jobfisk spørger – eksperten svarer
Marlie Hede
Du tror måske, at headhuntere finder dit næste job for dig – men virkeligheden er en anden.
Her får du indsigt i, hvad der faktisk gør dig interessant, allerede før du bliver kontaktet. Du lærer, hvordan en klar retning og skarp motivation kan være afgørende for, om døre åbner sig. Teksten udfordrer dig til at tage aktivt ansvar for din karriere frem for at vente passivt. Samtidig får du konkrete råd til, hvordan du kan bruge headhuntere strategisk og øge dine chancer for de rigtige muligheder.
Sammenfatning skrevet af AI
Interviewet starter efter billedet…
Sådan arbejder headhuntere – og sådan skal du arbejde med dem
Mange jobsøgende ved reelt ikke, hvordan headhuntere arbejder. Hvad er den største misforståelse om, hvordan man “får job gennem en headhunter”?
Jeg bliver nogle gange spurgt, om man kan hyre en Headhunter til at finde sit næste job, ligesom virksomheden hyrer en Headhunter til at besætte en stilling. Godt nok har vi outplacement forløb, hvor vi klæder kandidater på til at stå skarpt i jobsøgningen, men det er i sidste ende dit eget ansvar at brænde stærkt igennem og lande drømmejobbet.
Hvis man gerne vil være interessant for en headhunter – hvad er så vigtigst at have styr på i sit CV og sin profil, før man overhovedet bliver kontaktet?
Vær skarp på din motivation og retning! Det skal være overskriften på dit CV og din LinkedIn-profil og så udfolder du det i den efterfølgende tekst. Se f.eks. forskellen på ”sælger til food” og ”passioneret salgsleder inden for B2B i fødevarebranchen.” Når du kender din retning, vil du ganske rigtigt frasortere nogle jobs – men du vil få flere af de rigtige.
Hvordan bør man forholde sig, når en headhunter rækker ud: Hvad gør et godt første indtryk, og hvad kan hurtigt skade relationen?
Hvis en Headhunter rækker ud, er det fordi du er interessant for os. Men du skal stadig afklare med dig selv, om interessen er gensidig. Det kan være smigrende at blive prikket til, men husk at mærke efter! Stil nysgerrige spørgsmål retur og afdæk matchet. For det skal naturligvis gå begge veje. Fra Headhunterens side lægger jeg mærke til både din faglighed, menneskelighed og match ift. virksomhedens kultur, værdier mm. Du kan derfor ikke svare ”forkert”, men skal blot svare som dig selv.
Er der bestemte typer profiler, erfaringer eller karrieretrin, hvor det giver særligt god mening at bruge headhuntere – og hvornår gør det ikke?
Der kan være mange årsager til, at man vælger at bruge en headhunter. Måske er du ansættende leder og skal rekruttere udenfor dit eget fagområde. Måske har du en travl hverdag og vil gerne aflastes tids- og ressourcemæssigt. Måske ønsker du sparring omkring rekruttering, som for os er et håndværk. Derfor leverer vi også gerne mere end blot en rekrutteringsydelse; vi udfordrer, inddrager, sparrer, opmuntrer og følger op. Både på kandidat og kunde.
Hvis du skulle give ét konkret råd til jobsøgende, der gerne vil arbejde mere strategisk med headhuntere frem for bare at vente på opkaldet – hvad skulle det så være?
Research virksomheden på en konkret stilling og målret dit CV til drømmejobbet. Brug energi på at beskrive din konkrete motivation og lad mennesket skinne igennem. Husk desuden at gøre brug af alle de muligheder, som er tilgængelige. Opret dig i cv-databaser, udfyld jobagenter og læs guides til den gode jobsøgning på rekrutteringsvirksomhedernes hjemmesider.
Eksperten

Marlie Hede
Marlie Hede er CEO & Partner i HumanTrust A/S og har de seneste 9 år beskæftiget sig med rekruttering fra C-level til specialistniveau. Hun har selv en lang baggrund fra livstilsbranchen i C-level roller, ligesom hun har været selvstændig ledelsesrådgiver.
Læs mere på www.humantrust.dk
Marlies personlige karriereråd
Tag ansvar for din egen karriere!
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg har håbefulde jobsøgende i min indbakke hver evigt eneste dage.
Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tage kaffemøder med dem alle, men det er simpelthen ikke muligt, så længe der er 24 timer på et døgn.
Derfor er mit bedste råd til dig, som søger næste job, jagter en forfremmelse (eller hvad end din udfordring er) tag ansvar for, at du lykkes. Forberedelse, ihærdighed, vedholdenhed. Det virker!
Nyeste indlæg
Jobfisk spørger Signe Holste
Jobfisk spørger – eksperten svarer Signe Holste Selvindsigt er fundamentet for gode karrierevalg – men Signe Holste viser, at det
