Helle Alsted

Ledighedsstress er et begreb, du var blandt de første til at sætte ord på. Hvad er efter din erfaring de tidligste tegn på ledighedsstress – og hvordan kan man forebygge det, før det vokser sig stort?

Ledighedsstress dækker i min tilgang både over jobsøgnings- og understress, der kommer til udtryk på forskellige måder. Jobsøgningsstress er kendetegnet ved mange stresshormoner, der gør at man er i alarmberedskab, tænker dårligt om sig selv og har mange bekymringer og får svært ved at koncentrere sig. Understress er mangel på stresshormoner, hvor man går helt ned i gear og har svært ved at foretage sig noget – både i forhold til jobsøgning og privatliv. De første tegn på begge er, at man ikke har det godt i sin hverdag. Det kan både være fysisk ubehag og smerter, samt en oplevelse af, at hverdagen er svært at komme i gang med, eller at man oplever man skal præstere hele tiden, får dårlig samvittighed, hvis man ikke laver noget og præsterer dårligt på grund af presset.

Det vil være godt, hvis man helt fra begyndelsen af sin ledighed sørger for at lave en daglig struktur på sin hverdag med et skema, hvor man sætter sine jobsøgningsaktiviteter ind, samt aktiviteter, der giver én mentale pauser og er trivselsskabende. Det kan være aktiviteter såsom at komme ud i naturen, dyrke motion og være sammen med andre mennesker, det kan også være aktiviteter af mere faglig karakter, såsom at læse fagrelevante bøger, gå til foredrag eller være i netværk, der er relevant for ens faglighed eller netværk for jobsøgende, hvor man kan hygge sig og sparre med andre ledige. 

Mange jobsøgere beskriver, at de mister struktur, energi og tro på sig selv under længerevarende ledighed. Hvad er de vigtigste greb, man kan bruge i hverdagen for at bevare trivsel og mental styrke?

Først og fremmest er det vigtigt for mig, at alle forstår, at det ikke er nemt at være ledig, og at det skal være helt ok at have dårlige dage/tidspunkter. Det er en belastning i sig selv ikke at stå op til noget, der fylder en med energi. Hvis man er ked af ikke at have fået et job, så skal man have lov til det. Vi kan ikke altid være glade og positive. Det er en del af livet, at det ind imellem ikke er så fedt at være til.

Samtidig kan vi gøre noget for, at det ikke bliver en lang periode med mange tunge dage, der kører én ned. De allervigtigste steder at fokusere i sin ledighed er at få struktur ind i sin hverdag, for at undgå at alt sejler og man ikke rigtig får lavet noget. Stress trives dårligt i struktur. Man skal sørge for at have aktiviteter i sin hverdag, der er meningsfulde for én. Det kan være både i forhold til ledighedsperioden og i forhold til ens privatliv. Man skal sørge for at være sammen med andre og få dækket sit sociale behov blandt mennesker, hvor der er plads til både leg og lethed, det svære i livet og alt hvad der ligger derimellem.

Du arbejder i dag også intensivt med søvn. Hvorfor er god søvn så afgørende for både jobsøgning, motivation og mentale ressourcer – og hvad kan man gøre, hvis søvnen begynder at drille i en presset periode?

Vi ved fra forskningen, at søvnen er det allervigtigste for vores mentale og fysiske velbefindende ud over mad og drikke. Søvn får vores indre systemer til at fungere optimalt, og dermed er søvnen en afgørende faktor for, at vi vågner udhvilede (nulstillede) hver morgen og er klar til en ny dag. Søvnen gør os også mere modstandsdygtige over for de udfordringer, vi møder i løbet af en dag, såsom stressbelastninger – små som store. Hvis man har sovet dårligt, fungerer hjernen ikke så godt, trætheden og tristheden gør det svært at lave noget, og dermed bliver det endnu sværere at gøre noget, der i forvejen ikke er det nemmeste at tage sig sammen til – såsom at lave endnu en jobansøgning.

For at sikre en bedre søvn, skal man se på, hvordan man lever sin hverdag. Der skal bevægelse til for at man kan sove godt. Man skal dyrke mindst 30 min motion hver dag – gerne udenfor i naturen, så man også får de gavnlige effekter af naturen, samt sollyset. Styrketræning er godt til at hjælpe den dybe søvn bedre på vej. Er man voldsomt stresset, skal det ikke være hård motion, men en rolig gåtur eller blid yoga. Man skal lave strukturen for sin hverdag med trivselsskabende aktiviteter, som jeg nævnte tidligere. Hvis man klør på hele dagen uden af holde pauser eller at lave noget rart, kan det være meget svært at falde i søvn, da hjernen har svært ved at falde til ro. Har man en masse stresssymptomer, fx en hel masse bekymringer, der trænger sig på, er det godt at lave vejrtrækningsøvelser for at få stressniveauerne til at falde. Når stresshormoner falder, kommer der færre katastrofetanker, samt bekymringer, og det har også en betydning for, hvordan man tænker om sig selv. 

Mange føler skam, utilstrækkelighed eller pres for at ”gøre mere”, når de er ledige. Hvad er dit bedste råd til at skabe en mere bæredygtig balance mellem at søge job og samtidig passe på sig selv?

Man skal lave nogle gode rammer for at være ledig og tænke, at det er ligesom at have et arbejde, hvor der er arbejdstid med indlagte pauser, og der skal være plads til fritidsliv også. Jeg oplever nogle ledige får svært ved at holde fri, fordi jagten på jobbet ikke har en slutdato. Når man ikke ved, hvornår perioden slutter, skal man være endnu mere opmærksom på, at man skal have gode forhold undervejs. Man skal huske at holde fri om aftenen og i weekenderne, samt holde ferie.  Og så tænker jeg, at det vil være godt at mærke efter, hvad der er på spil rent følelsesmæssigt. Hvor kommer skammen fra? Hvorfor føler man sig utilstrækkelig? Man skal give sig selv lov til at reagere på det, man er i, for at det kan falde til ro. Det skal man gøre, selvom det kan være svært at gå ind i. Hvis ikke man tager hånd om sine følelser og i stedet for holder dem nede, giver det stressreaktioner i kroppen, der modarbejder det, man egentlig ønsker. Tal med andre om det der er svært, det kan nogle gange være beroligende i sig selv at blive lyttet til og blive ”normaliseret”. Det er menneskeligt at have det svært i en ledighedsperiode.

Hvis du kunne ændre én ting ved måden, vi som samfund møder og støtter ledige på – hvad ville det så være, og hvorfor?

Som ledig er der rigtig mange ting, man skal og ikke må. De mange krav, regler og især også hele systemet, der bygger på mistillid, er medvirkende til at skabe stress hos mange eller får nogle til at trække sig og give op. Mennesket trives bedst i friere rammer med mulighed for medbestemmelse og medskabelse. Derfor ville det være eget bedre, hvis systemet blev ændret til mere fokus på, hvordan det enkelte menneske kan hjælpes ud fra den situation, det er i, frem for at skulle passe ind i nogle kasser og leve op til nogle ind imellem meningsløse regler. Nogle medarbejdere, der skal hjælpe de ledige bliver også presset af systemet, de skal leve op til, og dermed mister de nogle gange fokus på, at de sidder over for mennesker af kød og blod, der har brug for noget andet, end det, de lige skal have krydset af i et skema.

Jeg har også talt med medarbejder hos a-kasser og jobcentre, der syntes, at det var en øjenåbner at få viden om ledighedsstress, fordi de så i højere grad kan se bagom facaden og hjælpe med det, der kan stå i vejen for eller forlænge den lediges vej til at komme i arbejde.

Jeg drømmer om, at alle ledige fik viden om og hjælp til at håndtere det mentale pres, det er at blive ledig – gerne tidligt i forløbet, så mistrivslen og stressen kan forebygges, og de ledige kan have en bedre ledighedsperiode. Det vil også være til gavn for deres familie. Da alle i familien bliver ramt, når stressen flytter ind.