Jobfisk spørger – eksperten svarer

Anne Skare Nielsen

Jeg har spurgt Anne Skare om, hvordan fremtidens arbejdsliv former sig – og hun giver et klart billede: Det vigtigste bliver evnen til at lære nyt hurtigt, stille kloge spørgsmål og samarbejde på tværs af forskelligheder. Kompetencer som kreativ syntese, teknologiforståelse med menneskeligt fokus og empati slår snævre specialer og rutinepræget viden. Fremtiden tilhører dem, der kan genopfinde sig selv, ikke dem der klynger sig til titler. Jobs forsvinder, men opgaver bliver til nye kompetencer – og AI bliver en kollega, ikke en trussel. Vi går mod hybride ansættelser og færre hierarkier, hvor mening og udvikling vejer tungere end løn og status. Hendes bedste råd til jobsøgende: Vær nysgerrig, arbejd hårdt og vær ikke bange for at tage en ny retning – for sikkerhed i klassisk forstand er fortid, men handlekraft og frihed er fremtidens valuta.

Sammenfatning skrevet af AI

Interviewet starter efter billedet… 

Når du kigger ind i fremtidens arbejdsmarked, hvilke kompetencer bliver efter din vurdering vigtigst – og hvilke er allerede på vej ud?

“Det, der bliver vigtigst:

Evnen til at lære nyt hurtigt. 
Det er en meta-kompetence, de fleste mennesker har selvom man måske ikke synes man selv er den klogeste smølf eller fik de bedste karakterer i skolen. Hent den fra din hobby, din sport, dit frivillige arbejde – vi er som regel både gode til at tilpasse os og interesserede i at studere op på ting, hvor vi oplever et reelt formål og en status i omgangskredsen. Har man f.eks. lavet et nyt menneske, så aner man jo ikke, hvad der er op og ned de første 3 måneder, men læringskurven er superstejl og belønner en hårdt indsats. Ikke med medaljer eller lønforhøjelse men ved glæden til at mestre noget. 

Det er den, der indre motivation for at have lyst til at lære, dygtiggøre dig, mestre noget, og glædes over at kunne noget nyt – hurtigt – som fremtiden leder efter. 
Derfor, hold op med at spille dig selv dummere eller dårligere end du er. Lad være med at trække alderdomskortet og hold op med at sammenligne dig med andre. Lær din egen måde at lære på at kende, og forny dig på en måde, der virker for dig. 

Problemafgrænsning, kritisk tænkning, empati og dømmekraft: 
At stille de rigtige spørgsmål slår at kende de rigtige svar. Det burde faktisk være forbudt at gå i gang med en opgave eller drifte derudad, uden først at have spurgt “hvorfor”? Alt (eller i hvert fald 80%) hvad vi laver skal have en reel værdi og ikke bare en KPI. Har du travlt, så hav travlt med det rigtige. Vi skal sikre os, at vi bygger nye kompetencer, stærkere fællesskaber og bedre trivsel – og ikke bare er i gang med at automatisere vores eget job. Mindre travlt, mere trivsel. Mindre pedel, mere rebel. Mindre styr på sagerne og mere styre sagerne. 

Derfor, hold op med at underlægge dig dumme regler, plejermentalitet og systemer der spiller fallit. Der er en årsag til, at vi i dag har den største trivselskrise nogetsinde. Og det skal vi selv være med til at ændre på. Tænk alle systemer som trafik og alle regler som færdselsregler. Kør ordentligt og bryd de dumme regler. Du kører heller ikke folk ned, fordi de går overfor rødt vel?

Samarbejde på tværs – fagligt, kulturelt og menneskeligt.
Verden er divers, og det kan man ligeså godt acceptere. Renæssancen opstod ikke ude på landet, men i havnebyer hvor kulturer og ideologier clashede. I fremtiden vil vi se tilbage på de kønsløse bestyrelser og ledelsesgrupper og ryste på hovedet. “Ej, tænk at de allesammen var lyserøde med en dingdong, hvor pinligt for dem”. De vil se vores behov for ensartethed i grupper, som de sidste krampetrækninger i en gammeldags magtkonsolidering. Diversitet i fremtiden handler mindre om opgøret med kvoter, køn og kultur og mere om forretning og ny-markedsskabelse. Vi skal ligne det marked vi opererer i for hurtigt at kunne læse og forstå, udvikle og innovere. Andre mennesker er irriterende – men det er netop den irritation, der er kilden til den rigtige form for innovation. 

Derfor, være mere mærkelig. Vær mere en original. Tal tydeligt og gør dig umage med at være venlig og et godt menneske. Vær den lille hverdagshelt, der øver sig i at gøre det rigtige. Tag et kursus i konflikthåndtering og lav 2025 beholde krænkelsesparatheden. 


Kreativ syntese: At forbinde viden, teknologi og menneskelig indsigt.
Også kaldet “speak data”. At kunne se mønstre og sammenhænge i videnskab, data og adfærd, forbygge problemer, undgå kriser og hurtigt kunne afgøre og beslutte. Dem, der ikke kan “speake data” er fremtidens analfabeter. Dem, der kan er de nye overlords. 

Teknologiforståelse uden teknologifetichisme: 

Teknologi, maskiner og AI er en forlængelse af menneskehedens kunnen. Teknologi forstærker det, der er i forvejen. Har vi travlt, får vi mere travlt. Føler vi os sat af, bliver vi endnu mere sat af. Vil vi slås og skændes, kan vi nu gøre det til hele verden på de sociale medier. Teknologi i sig selv er bare teknologi. Overlader vi udviklingen til debile, socialt handicappede techbros, der kæmper om at komme først med deres AI-gud, så er vi i bund og grund medskyldige i at skabe en verden, vi ikke selv har lyst til at være en del af. AI øger behovet for menneskelig ansvarlighed helt enormt. 

Derfor, vær aldrig bange for ny teknologi, men for dem der sidder bag rattet. Stil krav til – og bak op om arbejdet i – din fagbevægelse, lav borgerforslag og kør selv ordentligt i den digitale trafik. Vi burde have et CVR-nummer ved fødslen, så vi kan eje vores egne data, fagbevægelsen kunne forhandle på vores vegne og med borgerforslag kunne vi lave reglerne om – og f.eks. starte med at få sat valgretsalderen ned til 16 år, så dem der er vokset op med ny tech er med til at bestemme. Er det så en garanti for, at det ikke ender i lort? Nej, men så har vi i det mindste ikke bare siddet passivt på bagsædet og brokket os. Det samme gælder for AI. Forstå din egen arbejdsplads vision, strategi og behov for AI – og sæt selv en kurs, en retning, med værdierne først.

Det, der er på vej ud:

  • Rutinepræget vidensarbejde.
  • Snævre specialer uden kontekstforståelse.
  • Jobs, hvor værdien primært er “jeg ved noget, andre ikke ved”.
  • Gamle gramsebamser, dygtige røvhuller, hyklere og træls typer. 

Viden er ikke længere magt. Evnen til at bruge den er. Og det er ikke længere en formildende omstændighed at kunne levere resultater, hvis man opfører sig som en dumt svin. Dygtige mennesker har altid andre muligheder. Og ingen tror længere på at tingene bliver bedre senere. Det, der ligner manglende dedikation og illoyalitet er i virkeligheden bare en arbejdsstyrke der har nået grænsen for hvor meget bullshit de kan rumme.”

 

Mange er bekymrede for, om deres job bliver overflødigt pga. teknologi og AI. Hvad er dit bedste råd til mennesker, der gerne vil “fremtidssikre” deres karriere?

“Den frygt er 100% reel. Vi bliver overflødige, alting har en udløbsdato og vi skal alle dø en dag. 

Så vær ikke bange for døden, men bange for ikke at få levet. 

Vær ikke bange for at blive overflødig, men bange for at alle har brug for dig konstant og hele tiden. 

Se det som noget fedt at have fjernet et problem, løst en konflikt, at teenagerne flytter hjemmefra. Lad være med at definere dig ud fra dit job, din titel eller det du laver lige nu. 

Jobs forsvinder sjældent. Opgaver gør. De bliver til kompetencer. En gang var det et job at betale regninger i banken. Nu gør vi det selv. Måske går projektledelse samme vej? Om 10 år siger vi måske “ej, kan du huske dengang projektleder var et menneske?” Nu er det blevet en kompetence, vi alle render rundt med assisteret af AI. Vi skal kunne forestille os at alle jobs kan gå den vej: lærere, politikere, coaches, mekanikere .. Ikke fordi det gør, men fordi vi ved at tænke det hele vejen igennem kan forberede os bedre. Så man kan sige “der bliver sgu nok ikke brug for motorsagkyndige i fremtiden, men så finder jeg da bare på noget nyt!”

Og i mellemperioderne holder du så fri, Tager en dejlig lang pause, for arbejde.. det er altså ikke det eneste sagliggørende i tilværelsen. “

 

Hvis du skulle beskrive den største forandring, vi kommer til at se i måden vi arbejder på de næste 5–10 år, hvad ville det så være – og hvorfor?

“Stillesiddende kontorjobs er fremtidens typografer. Det er de typer af opgaver, der bliver til kompetencer, så selvfølgeligt vil der være timer og dage, hvor man sidder ned – men de fleste jobs vil være mere udfarende, mere praksisnære og i front-enden. Der vil være en følelse at meget mere oplevet værdi, og der vil blive et bredere mandat til selv at kunne træffe beslutninger i hverdagen. 

Insisterer man på at bevare sit stillesiddende kontorarbejde, så vil man opleve et skrev tilbage til 1960erne cupicles. Superstandardiseret og upersonligt, hvor man er ekstremt nem at skifte ud. 

Verden er så crazy og der er så mange trends i spil, at alt kan lade sig gøre. 

Vi kommer til at se virksomheder med globalt reach og milliardomsætning men kun med 1-10 medarbejdere. Vi kommer til at se NGO’er det smelter sammen med skoler og virksomheder .. måske advokatvirksomheder. 

Vi vil se virksomheder, der bliver ekstremt supertech indenfor pharma, energi, forsvar og landbrug. 

Og det modsatte hvor man kan have en lille cykelforretning, der ser ud som om den var fra forrige årtusind. 

Måske bliver arbejde mere elitært? Vi opdager at 60% af os egentlig skaber mere værdi, hvis vi bliver hjemme og laver krea og passer på hinanden. Mens de sidste 40% er dem, der virkelig gider knokle, dygtiggøre sig og løse komplekse problemer? 

Den største forandring med andre ord … der er ikke noget manuskript for et godt arbejdsliv længere. Og det er på samme tid virkelig frisættende og virkelig skræmmende.”

 

Hvordan tror du, forholdet mellem medarbejdere og arbejdsgivere vil ændre sig? Vil vi fx se nye typer ansættelsesformer, samarbejde eller forventninger til hinanden?

“Vi bevæger os mod:

  • Flere hybride ansættelser (fast + freelance + projekt).
  • Større forventning om gensidig udvikling: “Hvad lærer jeg her og hvad bidrager jeg med?”
  • Mindre loyalitet baseret på tryghed, mere på mening, fleksibilitet og læring.
  • Virksomheder, der kun tilbyder løn, taber.
  • Virksomheder, der tilbyder udvikling, frihed og retning, vinder.

Karriere kunne godt gå hen og ændre betydning, fra at være en fastlagt plan eller stige til at blive en forpligtende aftale. “Min karriere” et det jeg som medarbejdere har lovet min arbejdsplads, og de har til gengæld forpligtet sig til at imødekomme xyz behov og stille xyz til rådighed. En karriere er problemer, der skal løses, ting der skal udvikles, konflikter der skal tages og fælles værdier der skal eksekveres på. 

Jeg kan sagtens forestille mig arbejdspladser, der ikke har hverken chefer eller projektledere af den gamle skole. Det ordner AI – til gengæld vil den nye ledelse være mere kaptajner på et skib, mere vise, etiske, troværdige, hvilket er det de fleste har brug for. Nogen at se op til og samles om.”

 

Hvis du møder en jobsøgende i dag, hvad ville være dit vigtigste råd til at navigere i et arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere end nogensinde før?

“Lad være med at være jobsnobbet. De gamle hierarkier, netværk og statuspositioner er under afvikling, så det der med at skulle være det rigtige sted eller have den rigtige titel eller hele tiden skulle bevæge sig op af .. altså, hvis man virkelig får gåsehud overhele kroppen af det, så by all means. 

Men de fleste af os vil være bedre tjent med at se arbejdslivet som et livslangt dannelsesprojekt med indlagte pauser og masser af ups and downs. 

Vi får supermeget brug for håndværkere, skraldemænd og -damer, ufaglært arbejdskraft, tjenere, robotdesignere, trivselspædagoger, frisører, servicemedarbejdere osv osv. 

På den måde er der altid jobs at få, og der er intet forkert i at have mange strømme af indtægter. Det vil også blive mere normalt at skifte spor og gå fra politiker til sygeplejerske eller fra mediedirektør til tivolibetjent. 

Prøv noget nyt! Og gør dig umage der hvor du er. 

Vent ikke på sikkerhed. Den kommer ikke tilbage i sin gamle form.

Til gengæld får du noget andet:

Handlekraft, frihed og mulighed for at forme dit arbejdsliv mere aktivt end nogensinde før.”

Eksperten

Anne Skare Nielsen

Fremtidsforsker

Anne Skare Nielsen er en af verdens førende fremtidsforskere, kendt for sin evne til både at inspirere og skabe ro i kaos. Hun kombinerer skarp indsigt i radikal forandring med en passion for at hjælpe mennesker og organisationer til at forstå og forme fremtiden. Med base i Dragør og en baggrund i biologi og statskundskab har hun skabt en markant stemme i både medier og internationale sammenhænge. Hun er kendt for sit smittende engagement, skæve humor og vision om en menneskevenlig fremtid, hvor overskud og originalitet er i centrum. Anne er også en dedikeret formidler, forfatter og mor til fire, og drømmer stort – helt op til en Nobels Fredspris.

Læs mere på www.universalfuturist.dk

 

Annes personlige karriereråd

Stop med at identificere dig med en titel. Identificér dig med et problem, du er god til at løse eller gerne vil blive god til.

Brug AI som din kollega, din medarbejder, din gps, ikke din konkurrent.

Spørg dig selv: Hvilke opgaver i mit job kan automatiseres og hvilke bliver vigtigere, når de andre forsvinder? Man behøves ikke sige op for at genopfinde sin karriere.

Den ny tryghed er ikke den forudsigelige hverdag.

Det er at kunne genopfinde og skabe ny relevans.”