Hvorfor skal du vælge branche?

Det skal du, fordi vi alle sammen har skyklapper på – på den ene eller anden måde. Vi kender vores tidligere og nuværende brancher, men der findes meget mere, vi ikke kender til, uanset uddannelsesbaggrund.

Fastlæg dine kriterier

Når du skriver dine kriterier for, hvor du gerne vil ansættes, så tænk over:

• Hvor langt vil du køre?
• Hvilken tilgængelighed skal arbejdspladsen have
• Hvilket timetal og hvilken løn ønsker du?
• Hvilke konkrete forhold er vigtige for dig?

Sådan finder du virksomheder

At finde virksomheder er faktisk en af de sværeste dele, for der er mange steder at kigge. Jeg anbefaler at bruge:

• CVR-registret
• Gazelle-listerne
• Lokale erhvervsforeninger – ofte kaldet Business efterfulgt af bynavnet fx Business Horsens, Erhverv Aarhus, Udvikling Odder. De har medlemsoversigter over lokale virksomheder. Det er et rigtig godt sted at starte.

Research af virksomheder

Når du researcher, skal du arbejde struktureret. Hvis du har en liste med 30 virksomheder, kan du ikke bruge en time på hver – så bliver det hurtigt en hel uges arbejde.

Start med en kort søgning (ca. 5 minutter pr. virksomhed):

• Find ud af, om virksomheden eksisterer.
• Har de en hjemmeside?
• Matcher temaet, virksomheden arbejder med, din faglighed?

Irrelevante eller ikke-eksisterende virksomheder slettes. Sorter derefter de relevante virksomheder gennem en længere søgning (maks. 30 minutter pr. virksomhed):

• Hvem skal du tale med (navn, telefon, e-mail)?
• Hvad laver virksomheden?
• Hvad er deres DNA?
• Og vigtigst: Hvad kan du tilbyde dem?

Kontakt virksomheden

Hvorfor sende en mail først?

Der er lavet undersøgelser – blandt andet fra konsulenthuset Ballisager – som viser, at chefer foretrækker at blive kontaktet via mail frem for telefon. Langt de fleste foretrækker en skriftlig introduktion, før man ringer til dem. Vi kan ikke fortænke dem i gerne at ville være en smule forberedt.

Send derfor en kort kontaktmail. Du skal ikke stille spørgsmål i mailen – den fungerer som et varsel om, at du ringer. Du finder ordlyden på mailen (som du må kopiere og bruge) i min bog Opsøgende jobsøgning. Så du skriver først, og derefter ringer du og følger op.

Køb bogen lige her

Telefonsamtalen

Hvorfor ringe?

Når du taler direkte med virksomheden, kan du bedre vurdere kemi og relevans. Arbejdsgiveren får også et bedre indtryk af din faglighed, tilgang og måde at kommunikere på.

Målet med samtalen er at få et netværksmøde i stand. Netværksmøderne minder om jobsamtaler – men uden et opslået job. Også telefonsamtalen er der en manual til i bogen.

Netværksmødet

På netværksmødet skal du tale med et andet menneske om det faglige fælles tredje – altså et emne, I begge har faglig interesse i. Det kan fx være:

• Optimering af produktionsmaskiner
• Best practice i produktion
• Et konkret brancheemne

Der er altid et fagligt fælles tredje mellem dig og virksomheden.

One pageren

Til netværksmødet bør du have en one pager med – en enkel, overskuelig side (A4, postkortformat, stående eller liggende – mulighederne er mange). Formålet er at give den anden person noget visuelt at støtte sig til under samtalen.

En one pager kan indeholde:

• Et billede af dig
• Kontaktoplysninger
• Korte fakta fra dit CV
• Et par linjer om, hvordan du arbejder, og hvilke faglige emner du beskæftiger dig med

Det skal ikke være et CV, da fokus så flytter sig fra samtalen til dine papirer.

Opfølgning efter mødet

Du skal altid følge op efter et netværksmøde. Det handler både om høflighed og om at holde dialogen i live.

Send en opfølgningsmail:
• Tak for mødet
• Del eventuelt relevante tanker eller links, du er kommet i tanke om efterfølgende
• Aftal, om I skal tale sammen igen – og hvornår det kunne være relevant

Der ligger altid et lille salgselement i det opsøgende arbejde, og det er vigtigt at blive komfortabel med det.

(Flere detaljer og eksempler kan du finde i bogen og på hjemmesiden.)

https://bryderkarriere.dk/opsoegende-jobsoegning/