Jobfisk
TILMELD NYHEDSBREV

Giv dine CV’er et løft med STAR-metoden

Star-lille3Som jobsøgende kan det være en stor udfordring at få sit CV til at skille sig ud fra mængden. Det skal både være overskueligt, informativt og effektivt. Dit CV er det allerførste indtryk en potentiel arbejdsgiver får af dig, og derfor skal det helst være spot-on, hvis du skal videre i processen. Og det indebærer, at du effektivt kan formidle dine unikke erhvervserfaringer og kompetencer på en måde, så arbejdsgiveren kan se dig i rollen.

Læs mere…

Ansøgningen er død - og du bør som jobsøgende deltage i dens begravelse

Ansgning forbudtDer har på det seneste været meget fokus på rekrutteringsprocessen i medierne. Jeg har klappet i mine små hænder over det - for vi virksomheder skylder at reformere processen. Det skylder vi os selv, men i særdeleshed de jobsøgende. Som processen er nu, skaber den hverken værdi for os eller for dem.

Læs mere…

Tips til at spotte og undgå jobsvindel

Internettet har efterhånden overtaget mange funktioner, der tidligere skulle klares i den fysiske verden. Vi betaler regninger via netbank, vi sender personlige dokumenter via offentlige portaler, og mange af os arbejder sågar online via computeren dagen lang. Selv jobsøgning og rekruttering af medarbejdere foregår i dag langt hen af vejen via online portaler eller på jobdatabaser på nettet.

Læs mere…

5 drømmejob for unge

Måden vi tænker på karriere har ændret sig de seneste år. I dag er unge mennesker mere interesseret i jobs, der kombinerer kreativitet, teknologi og autonomi.

De traditionelle jobtyper bliver erstattet med digitalt og fjernarbejde - YouTube, social media management, forskellige marketingpositioner, influencers og programmører.

Læs mere…

Bliv tilmeldt nyhedsbrevet

Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

* Felt påkrævet


 

Min rollemodel kan hjælpe dig til at blive knivskarp

Bullseye 2Kære jobsøgende,
Har du en rollemodel til sparring, på sidelinjen eller bare mentalt?

Det kan være en god støtte, om personen er der fysisk eller blot mentalt i tankerne til at stille dig spørgsmålstegn til værdien for virksomheden i hver sætning i din ansøgning.

Læs mere…

Inviter 'djævlens advokat' med i din jobsøgning

Vgt og hammer2 lilleEr du som aktiv jobsøgende ved at være rigtig godt træt af at høre om manglen på arbejdskraft og efterspørgslen på udenlandsk arbejdskraft - og at det skal gøres lettere for virksomhederne. At der mangler hænder samtidig med, at der er så mange ledige hænder...

Læs mere…

Blog Karriere Lene Værge Hvad har du, og alle vi andre, tilfælles med Blume, Fuglsang og de andre OL-atleter?

Hvad har du, og alle vi andre, tilfælles med Blume, Fuglsang og de andre OL-atleter? Populær

Skrevet af Lene Værge     14. August 2016     2373  

ol-rio lilleEr du til sport? Læs med alligevel, for det handler egentlig ikke om sport. Det handler om dig og dine muligheder for at nå dine drømme og mål i dit arbejdsliv.


Som du – uanset interesse – ikke har kunnet undgå at bemærke, så er OL i fuld gang i Rio. Eliten inden for alverdens sportsgrene er samlet for at kæmpe om medaljer. Guld, sølv og bronze. I årevis har OL-deltagerne trænet, trænet og trænet. Fysisk og mentalt. De har tilsidesat sociale begivenheder i familien, droppet fester med vennerne og de har sat studier og arbejdsliv på pause. De har taget et valg; De vil forsøge at blive blandt de bedste i verden indenfor det de nu hver især gør. Og de vil gøre den indsats, der skal til. 365 dage om året.

Uanset om de når til medaljeskamlen eller om toppen af deres præstation var at blive udtaget, så har de knoklet benhårdt. I årevis. For langt størstedelen af dem er - højst sandsynlig – ikke født med et særligt talent. De har nogle medfødte individuelle styrker. Men de er primært nået dertil, hvor de er, fordi de har trænet, øvet sig, ofret noget og investeret noget andet.

Uanset om de er megastjerner eller ej, så forsøger de, hver især at få et maksimalt udbytte af deres individuelle ressourcer og potentiale. De er ikke blevet dygtige og har nået deres personlige målsætninger, fordi de er født mere heldige end gennemsnittet. Eller fordi de vandt en gratis badebillet til OL. De er blevet (vanvittig) dygtige, fordi de har arbejdet benhårdt med deres sport. Og de har alle, også de største stjerner, prøvet at fejle, falde igennem og oplevet fiaskoens bitre smag.

 

Artiklen fortsætter efter billedet

ol-rio2


Men, hvad har du, og alle os andre, tilfælles med elitesportsfolk fra hele verden?

Umiddelbart ikke særlig meget. Eller sådan føles det, når vi kæmper med de udfordringer som et nogenlunde almindeligt liv, fra tid til anden, byder os. Og så alligevel.

For ligesom OL-atleterne, så vælger vi hver især, hvilken indsats vi vil gøre for at nå vores mål og drømme. Vi vælger selv, hvad vi vil gøre med de ressourcer og muligheder vi har til rådighed. Vi vælger, hvor meget vi vil gøre, hvor meget vi vil ofre og hvor meget eller lidt vi vil investere.

I mit arbejdsliv har jeg mødt kontanthjælpsmodtagere, der efter mere end et årti på kontanthjælp kæmpede - som en olympisk svømmedeltager i finalen - sig til en plads på arbejdsmarkedet.

Jeg har mødt grædende mænd og kvinder, der troede, at de var færdige på arbejdsmarkedet, da de fik en fyreseddel. Men som alligevel valgte at sætte sig op på cyklen igen og, som en cykelrytter i sit livs udbrud, endte med at veksle deres indsats til et godt job.

Jeg har mødt unge, der var dømt ude som uddannelsesegnede, men som vedholdende fortsatte med at sætte det ene ben foran det andet - som en maratonløber, der bare vil gennemføre sit første OL indenfor tidsfristen - indtil de krydsede målstregen og gennemførte den uddannelse, som de havde drømt om.

Som OL-atleterne fejlede de, og smagte fiaskoens bitre smag, undervejs. Med en blanding af tvivl og beslutsomhed valgte de at rejse sig, når de var faldet. De børstede skidtet af knæene og spyttede måske den bitre smag ud, inden de fortsatte. Men de fortsatte.
Nogen af dem nåede højere op på deres personlige sejrsskammel end de havde drømt om. Andre nåede lige præcis deres personlige målsætning. Men fælles for dem er, at de brugte og udnyttede de ressourcer og det potentiale de havde til rådighed, bedst muligt.

Vi bestemmer naturligvis ikke selv, hvilke gener og livsvilkår vi fødes med. Og der sker ting i vores liv, som vi gerne ville have været skånet for. Nogen får mere modgang og flere prøvelser end andre. Men ligesom OL-atleterne, og mange andre inspirerende mennesker, så bestemmer vi selv, hvordan vi vælger at bruge de ressourcer, det potentiale og de muligheder, som vi hver især har til rådighed.


5 ting, som du, og alle vi andre, har tilfælles med Blume, Fuglsang og alle de andre OL-atleter.

  1. Vi kan forsøge at gøre vores bedst mulige indsats for at nå de personlige mål vi har for vores arbejdsliv.
  2. Selvom vi er undertippet og omverden ikke rigtig tror på, at vi for alvor kan lykkes – så kan vi vælge at fortsætte med at gøre en god indsats og gribe mulighederne, når de viser sig.
  3. Vi kan vælge at tage imod den hjælp og opbakning, som – sandsynligvis – kommer fra en eller flere undervejs.
  4. Vi kan vælge at lade os inspirere af andres succes – også selvom den intet har med os at gøre.
  5. Vi kan vælge ikke at give op, selvom vi ind imellem tvivler på os selv. Men fortsætte med at gøre vores bedste.

 

Af: Lene Værge
www.jobedu.dk