Jobfisk
TILMELD NYHEDSBREV

Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge

Sdan fr vi en 4-dages arbejdsugeAllerede overskriften får nogle til slikke sig om munden og sige 'ja tak, hvornår kan vi begynde'.Mens andre resolut stiller sig op og siger 'aldrig i livet'.

Så er fronterne trukket op og beskydningen fra begge sider kan begynde.

Læs mere…

Har du overvejet et brancheskift i din 3. karrierefase?

Susanne TeglkampI 'gamle dage' tog man en uddannelse indenfor for et fag og så blev man typisk inden for det fag resten af sit arbejdsliv. Sådan er det ikke mere. Efterhånden som pensionsalderen sættes op, skal vi blive så længe på arbejdsmarkedet, at vi ikke kan se os selv beskæftige os inden for det samme område hele vores arbejdsliv.

Læs mere…

4 guides til brug af ChatGPT i jobsøgningen

ChatGPT i jobsgningen 3ChatGPT har hurtigt fundet sin plads i jobsøgningen.
Og brugt rigtigt kan den være en spændende sparringspartner.

Men hvordan gør vi så det? Det får du 4 guides til her.

Læs mere…

En anderledes og kreativ tilgang til jobsøgning

Camilla Hejbl JohansenJobsøgning kan være svært. Og nogle gange går det ikke lige som man havde håbet på. Der er mange afslag. Som nyuddannet får du måske begrundelsen "manglende erfaring" smidt i hovedet den ene gang efter den anden. Det oplever Camilla desværre også. Men nu prøver hun en anden kreativ tilgang til jobsøgningen.

Læs Camillas historie her.

Læs mere…

Bliv tilmeldt nyhedsbrevet

Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

* Felt påkrævet


 

Min rollemodel kan hjælpe dig til at blive knivskarp

Bullseye 2Kære jobsøgende,
Har du en rollemodel til sparring, på sidelinjen eller bare mentalt?

Det kan være en god støtte, om personen er der fysisk eller blot mentalt i tankerne til at stille dig spørgsmålstegn til værdien for virksomheden i hver sætning i din ansøgning.

Læs mere…

Inviter 'djævlens advokat' med i din jobsøgning

Vgt og hammer2 lilleEr du som aktiv jobsøgende ved at være rigtig godt træt af at høre om manglen på arbejdskraft og efterspørgslen på udenlandsk arbejdskraft - og at det skal gøres lettere for virksomhederne. At der mangler hænder samtidig med, at der er så mange ledige hænder...

Læs mere…

At blive fyret kan være det bedste for dig Populær

Skrevet af Katrine Gilberg - Business Coach & Forretningsudvikler, OnlinePower.dk     25. August 2014     12975  

Sandheden er, at lige gyldigt, hvor slemt noget føles, så ved vi aldrig rigtigt, hvad der virkelig er godt eller skidt for os.
Du har nu fået en ny chance. En chance for at udleve alle de drømme, du altid har gået og drømt om.

Det er NU, du har muligheden for at fordybe dig i det emne, du aldrig rigtig har haft tid til. Det er NU, du har mulighed for at tage et kursus indenfor et område, der interesserer dig. Det er NU, du har mulighed for at skifte branche, skrive en bog, og gå efter netop dén drøm du i virkeligheden altid har haft i tankerne.

 

Har du ikke troen på at det rent faktisk også er dine muligheder?

Jeg hører tit at folk siger, at de ikke har mulighed for at gøre noget, da de ingen penge har. Men der er mange ting, man kan gøre uden penge. Biblioteket har mange bøger, som man kan låne om selvudvikling, eller om alverdens emner, hvis man har lyst til at blive klogere på et område. Der er mange virksomheder, der holder gratis webinars, seminars, foredrag og møder man kan deltage i - komme ud og møde folk. Opleve noget puls.

Der er i det hele taget rigtig mange ting, som man kan deltage i gratis - men det kræver at man bruger noget tid på at lede efter det - online og ved at komme ud af huset. Og dét kan være svært, når man er ledig. Ikke fordi man er ledig, men fordi man kan miste modet, miste energien, miste troen på sig selv og dermed også evnen til at gå efter det, man i virkeligheden drømmer om.

 

Var det dit drømmejob, du mistede?

Mange af dem jeg møder i mit virke som coach, er faktisk ikke kede af de er blevet fyrede - de er frustrerede over deres manglende indtægt, jo (selvfølgelig), og kede af den mentale tilstand de er i. Men utrolig mange af dem havde ikke en hverdag de savner, hvor de var glade for deres job og de opgaver de havde - det var ikke drømmejobbet. "Det er da også utopi" tænker du måske... Tja... Men hvad nu, hvis du fandt ud af du skulle dø om 5 år? Ville du så fortsætte i det job du har - eller tilbage til det job du havde? Eller ville du finde vejen og midlerne til at udleve din drøm?
Der er nemlig altid en måde at skaffe midlerne og finde en løsning på!

Hvad nu hvis du fandt ind til kernen af dine kompetencer og indså, at det du skal arbejde med i virkeligheden slet ikke er det, du var beskæftiget med i dit sidste job? Hvad nu hvis det at blive fyret, er din chance for at LEVE LIVET? Din chance for at finde "et job der ikke føles som et arbejde"?? Kunne du så finde en måde at gøre det på.

Hvis du hænger fast i rollen som ledig, kan det være svært at huske, at det job du blev fyret fra, måske ikke var "drømmejobbet" - men i virkeligheden var et job, du slæbte dig selv afsted til 3 ud af 5 dage ugentlig (eller mere). Du har måske også glemt, at din leder ikke havde indsigt i kompleksiteten af dine opgaver, og at du egentlig følte dig overset og til tider måtte afgive noget af din integritet, for at please din leder. Det er i det hele taget rigtig nemt at sætte det job, du blev fyret fra op på en "piedestal" - men var det virkelig det bedste for dig?

 

Hvad nu hvis, det bedste der er sket i dit liv er, at du blev fyret?

For mit vedkommende var det en befrielse - en hjælp til at sætte et punktum for flere år, hvor jeg i bund og grund ikke trivedes og ikke følte mine kvalifikationer blev krediterede. For mig har det betydet, at jeg nu har det mest givende job, jeg kan forestille mig, hvor jeg altid hjælper andre mennesker med at opnå større livskvalitet og glæde. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ville have været min sandhed, hvis ikke jeg var blevet fyret?!

 

Betragt det at blive fyret som en uundværlig erfaring

Du har som ledig NU muligheden for at arbejde med dig selv, og finde frem til dine sande værdier. Du har nu muligheden for at udvikle dig, så du kan gå efter din drøm!
Tænkt på hvad denne "nedtur" har givet dig? Og hvad du har lært ved det, som du kan tage med dig videre!? Betragt det at blive fyret som en erfaring, der er uundværlig, for at du kan gå ud og skabe det liv, du virkelig drømmer om. Det er trods alt de erfaringer, du har gjort dig i dit liv - gode som dårlige - der har gjort dig til den, du er idag.

Hvis du er klar til at starte den udvikling, der skal til, for at du kan realisere din drøm, er jeg klar til at vejlede dig og give dig nogle konkrete værktøjer, du kan bruge til at komme ud af ledighed og finde frem til, hvad der skal til for at du får glæde og energi tilbage i din hverdag.

Hvis du vil have et andet resultat, end det du har opnået indtil i dag, er du nødt til at foretage en ændring i forhold til det, du har gjort.

 

Hvad skal der til, for at du vil ændre dit liv?