Jobfisk
TILMELD NYHEDSBREV

Giv dine CV’er et løft med STAR-metoden

Star-lille3Som jobsøgende kan det være en stor udfordring at få sit CV til at skille sig ud fra mængden. Det skal både være overskueligt, informativt og effektivt. Dit CV er det allerførste indtryk en potentiel arbejdsgiver får af dig, og derfor skal det helst være spot-on, hvis du skal videre i processen. Og det indebærer, at du effektivt kan formidle dine unikke erhvervserfaringer og kompetencer på en måde, så arbejdsgiveren kan se dig i rollen.

Læs mere…

Ansøgningen er død - og du bør som jobsøgende deltage i dens begravelse

Ansgning forbudtDer har på det seneste været meget fokus på rekrutteringsprocessen i medierne. Jeg har klappet i mine små hænder over det - for vi virksomheder skylder at reformere processen. Det skylder vi os selv, men i særdeleshed de jobsøgende. Som processen er nu, skaber den hverken værdi for os eller for dem.

Læs mere…

Tips til at spotte og undgå jobsvindel

Internettet har efterhånden overtaget mange funktioner, der tidligere skulle klares i den fysiske verden. Vi betaler regninger via netbank, vi sender personlige dokumenter via offentlige portaler, og mange af os arbejder sågar online via computeren dagen lang. Selv jobsøgning og rekruttering af medarbejdere foregår i dag langt hen af vejen via online portaler eller på jobdatabaser på nettet.

Læs mere…

5 drømmejob for unge

Måden vi tænker på karriere har ændret sig de seneste år. I dag er unge mennesker mere interesseret i jobs, der kombinerer kreativitet, teknologi og autonomi.

De traditionelle jobtyper bliver erstattet med digitalt og fjernarbejde - YouTube, social media management, forskellige marketingpositioner, influencers og programmører.

Læs mere…

Bliv tilmeldt nyhedsbrevet

Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

* Felt påkrævet


 

Min rollemodel kan hjælpe dig til at blive knivskarp

Bullseye 2Kære jobsøgende,
Har du en rollemodel til sparring, på sidelinjen eller bare mentalt?

Det kan være en god støtte, om personen er der fysisk eller blot mentalt i tankerne til at stille dig spørgsmålstegn til værdien for virksomheden i hver sætning i din ansøgning.

Læs mere…

Inviter 'djævlens advokat' med i din jobsøgning

Vgt og hammer2 lilleEr du som aktiv jobsøgende ved at være rigtig godt træt af at høre om manglen på arbejdskraft og efterspørgslen på udenlandsk arbejdskraft - og at det skal gøres lettere for virksomhederne. At der mangler hænder samtidig med, at der er så mange ledige hænder...

Læs mere…

Tvivl Populær

Skrevet af Julie Pi | Direktør Pi Talentakademi     15. Oktober 2014     4740  

Jeg møder tvivl alle vegne. Tvivlen hersker i vores samfund.

Jeg holder en del inspirationsforedrag for tiden. Fællesnævneren for deltagerne på mine inspirationsforedrag er, at de er ledige, men det er ikke særligt for ledige at være i tvivl. Lediges tvivl bliver bare mere synlig, fordi omverdenen forventer at de handler – at de finder en løsning og skaffer sig et job i en fart.

 

Tvivlen ligger i vores tid.

Alle vores valg bliver sirligt pakket ind i tvivl.

Vi er i tvivl, om vi har taget de rigtige valg, om det kunne have været bedre.

Laver jeg det rigtige? Er jeg sammen med den rigtige ledsager? Skal vi bo i hus eller blive i byen? Ville vi nå mere, hvis vi ikke havde fået børn? Eller skulle vi bare have fået dem med en anden? Bruger jeg mig selv fuldt i mit arbejde? Hvorfor blev det ikke som jeg havde forestillet mig? Og hvordan ved jeg, om det jeg forestillede mig, var det jeg ville?….

 hvilken vejHvilken vej skal jeg vælge?
Foto: Anne Bonde Østerby

Der er tvivl i os mennesker. Det er et grundvilkår, men det er mere end det. I dag er der få rammer, og en masse sagte og usagte forventninger. Det betyder at vi tilsyneladende har alle muligheder, uden at vi i øvrigt har fornemmelsen af, at det er sådan i praksis.

Det gør vores valg mere udslagsgivende – og muligheden for at fejle, alarmerende nær. Her sætter tvivlen ind, som en distraherende og bremsende faktor, der kan virke handlingslammende. Når vi kontinuerligt stiller os selv spørgsmål i forhold til vores beslutninger er det svært at handle på dem.

Udfordringen bliver så, at hvis du ønsker en forandring, at noget skal være anderledes end det er i dag – og sådan er det jo for mange af os - så arbejder det den forkerte vej. For nye resultater kræver nye handlinger.

Tvivl er ikke i sig selv dårligt. Tvivl opstår også i mødet med det ukendte, i forandringsprocesser. Det er tvivlen på det vi endnu ikke ved, som leder os til det nye. Det skal bare være i små og ikke handlingslammende doser.

 

Vi kan mindske tvivlen. Dels ved at acceptere, at den altid vil melde sin ankomst, når der er noget ukendt i sigte. Dels ved at flytte vores orientering fra de ydre forventninger til vores indre.

Det virker som matematik: hvis du tager beslutninger ud fra ydre omstændigheder, så vil der være en afstand mellem dig og beslutningen, den afstand giver adgang til tvivl.

Hvis du flytter beslutningen ind til dig selv, fjerner du afstanden og der vil ikke være rum til tvivl - du er beslutningen.

Det lyder nemt, men hvordan gør man det?

Det skriver jeg mere om i næste uge, jeg håber at vi høres ved…..