Jobfisk
TILMELD NYHEDSBREV

Farveladen – et værktøj til målretning af ansøgning og CV

Farver lilleNutidens arbejdsgivere elsker målrettede ansøgninger (og ditto CV'er). Kandidater, der kan se sig selv med arbejdsgiverens briller, og som beskriver, hvordan deres erfaring og kompetencer matcher lige netop de behov, virksomheden har, er i høj kurs blandt arbejdsgiverne.

Læs mere…

E-handel som 6 ugers jobrettet akademifag i Midtjylland

E-handel undervisning beskaret2Der er behov for arbejdskraft med kompetencer i e-handel. Det peger flere undersøgelser på. Hvilket jo giver god mening, da en stor del af vores indkøb allerede er flyttet fra de fysiske butikker og over i netbutikkerne. De seneste år er handlen i webshops steget med omkring 20% årligt. Ikke mindst corona-situationen har skabt stor vækst i webbutikkerne og dermed øget behov for arbejdskraft.

Læs mere…

Forbered dig på arbejdsmarkedet i en post COVID-19 verden

Search 3Den seneste bølge af friske og ivrige nyuddannede kandidater vil snart starte på deres rejse for at komme ind på arbejdsmarkedet, men med en ustabil global økonomi, og mange på udkig efter beskæftigelse på samme tid. Hvordan kan nyuddannede kandidater forberede sig på at komme ind i arbejdsmarkedet efter den igangværende COVID -19 pandemi?

Læs mere…

Sådan optimerer du dine fremtidige jobmuligheder, mens du studerer

Sådan optimerer du dine fremtidige jobmuligheder, mens du studererHvis du er studerende, og du læser en uddannelse, der ikke har en indbygget jobtitel i sig – sygeplejerske, pædagog, læge, ingeniør osv. – er det ikke sikkert, at der står et job og venter på dig, når du er færdiguddannet. Der er i dag mange uddannelser, særligt universitetsuddannelser, hvor mange kan lidt af det samme. Dermed er der mange om buddet, og det gør, at flere og flere nyuddannede er ledige i lange perioder.

Læs mere…

Bliv tilmeldt nyhedsbrevet

Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

* Felt påkrævet


 

Genfind din indre kriger, når jobsøgningen bliver langstrakt

Fyrvrkeri 32019 ligger nu bag os. 2020 er skudt i gang med et spritnyt år og tilmed et nyt årti. Hvad tænkte du, da Rådhusklokken bimlede? Forestil dig så hvordan du om et år fejrer dit Nytår – altså 1 år frem. Har du været jobsøgende i lang tid er du nødt til at foretage dig noget helt nyt, når du ønsker et andet resultat.

Læs mere…

Ta' Ja-hatten på! Jobsøgning +50 er et plus

FirklverTa' JA-HATTEN på til at læse denne blog. Hvis du hellere foretrækker NEJ-HATTEN, så stop med at læse videre, da det alligevel ikke nytter. En NEJ-HAT er ikke konstruktiv til jobsøgning. Må man ikke sætte grænser da, Bente? Jo, grænser for områder, brancher, risici, arbejdstider, værdier, etik, transport m.v. Men et generelt negativt mindset = begrænset og fastlåst tankegang, som ikke fører til noget konstruktivt på nogen måde.

Læs mere…

Blog Jobsøgning Tonny Mikkelsen - Jobcentret Ikast-Brande kommune Jobcenter som rekrutteringskanal - nu med opskrift

Jobcenter som rekrutteringskanal - nu med opskrift Populær

Skrevet af Tonny Mikkelsen     28. August 2012     5828  

 

Det er en fantastisk positiv respons, vi har fået på mit første blogindlæg! Og hvad kan du som læser så bruge det til? Hvis du hører til dem, der tænker, at vi, med de tanker vi gør os i Jobcenter Ikast-Brande, har fat i den lange ende, så bliver du sikkert glad for at høre, at vi er blevet kontaktet af flere med henblik på videndeling.
Bl.a. er jeg blevet kontaktet af Charlotte Reinicke som har startet Powerjobsøgerne Midtsjælland. Hun har et møde med jobcenterchefen i hendes lokale jobcenter, hvor hun vil fortælle om vores rekrutteringsmodel - og som hun siger: "jeg går ikke før mit jobcenter har lavet en aftale med jer omkring videndeling".

Vi er også blevet kontaktet af et par jobcentre i det jyske, hvor vi skal mødes og videndele. Sidst, men ikke mindst, er vi blevet kontaktet af Beskæftigelsesindsatsen i København, hvor vi har en foreløbig aftale om at skulle mødes i september måned.

Derudover har min kollega Claes Jørgensen og jeg fået taletid på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI)'s Årskonference 2012. Her deltager mange repræsentanter fra jobcentre fra hele landet.

Så jeg synes helt klart, der er noget, der tyder på, at vi kommer ud med budskabet, og jeg øjner en chance for, at det virkelig kan lade sig gøre at få ændret noget på landsplan.

I dette indlæg vil jeg skrive om vores ændring fra jobformidling til aktiv rekruttering.

Da jeg startede i Jobcenter Ikast-Brande for 1½ år siden, kom jeg fra en privat Anden Aktør. For at få succes i mit daværende job, var det afgørende, at jeg kunne tilbyde virksomhederne og de ledige en god service og tilgængelighed - og det lykkedes. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg nu kommer ind i et jobcenter, så er der virkelig store muligheder for at skabe forandring. Heldigvis landede jeg i et jobcenter som er forandringsparat. Heldet var med mig, i det vi skulle starte et projekt, hvor til vi fik bistand af en konsulent fra CABI, Camilla Høholt Smith, som var fantastisk til at koordinere og samle tråde mellem ledelse, medarbejdere og kulturen, således vi hurtigt kunne gå fra "formidling" til "rekruttering".

Det, jeg vil væk fra, er virksomheder, der siger "vi har kontaktet jobcentret fordi vi skal bruge arbejdskraft, men jobcentrets svar er, at vi kan kigge på jobnet.dk" eller "jeg kan ikke komme igennem på telefonen, jeg har sendt mail, men jeg har ikke hørt noget?" eller "Jeg fik godt nok fat i en medarbejder i jobcentret og de sendte 10 cv'er fra ledige, men halvdelen tager ikke deres telefon og resten har andre planer eller har ikke lyst til det arbejde, jeg tilbyder".

Som min kollega Claes (som sidst har været har været salgsdirektør i en større virksomhed) sagde forleden: "det er jo ikke den store forkromede raketvidenskab vi har opfundet her". Men det giver rigtig god mening at fokusere på rekruttering frem for aktivering.

 

Opskriften er simpel:

Vi har noteret det direkte telefonnummer til min kollega Claes Jørgensen og mig på jobcentrets hjemmeside under rekruttering (vi tager stort set altid telefonen, også selvom det kl. 19.00 en fredag aften). Tager vi den ikke ringer vi tilbage.

Vi har hver en aktiv og tilgængelig Linkedin profil, der beskriver vores rekrutteringsproces.

Når virksomhederne kontakter os, noterer vi hvilken profil de skal bruge.

Herefter gør vi følgende (dette er et uddrag fra min Linkedin profil):

  • Vi starter med at lave en søgning på jobnet indenfor Ikast-Brande og nærliggende kommuner ud fra den profil, virksomheden ønsker. Derudover kan vi også lave en søgning på Linkedin, og/eller slå jobbet op på Linkedin i forskellige netværksgrupper. Dette jobopslag kan vi, afhængig af virksomhedens ønsker, anonymisere.
  • De cv'er, der passer til jobprofilen, ringer vi til og screener for om de faglige og personlige kompetencer passer til jobprofilen.
  • Vi beder de pågældende kandidater, som passer til jobprofilen, sende en kort målrettet ansøgning og cv til os.
  • Vi sender ansøgninger+cv til virksomheden, således de kan kontakte dem, som de finder egnede mhp. en evt. samtale.


Har vi ikke profilen i egne rækker, vil vi forsøge at finde egnede profiler via netværk. Det er vores målsætning at besætte alle stillinger med 100% succesrate.


Bagved hele denne proces, har vi et stærkt hold af jobkonsulenter og beskæftigelsesrådgivere som byder ind med de ledige jobsøgere, de har i deres portefølje (de har jo det bedste kendskab til den enkelte, og kan matche i forhold til jobbet). Derudover har vi et fantastisk velsmurt administrativt team der tager sig af alle de praktiske administrative opgaver.

Med den tilgang til service har vi efterhånden rigtig mange virksomheder, der benytter sig af vores service, til gavn for vores ledige jobsøgere. Det giver rigtig god mening!

Hvis du er interesseret i at lære mere om processen, kan du læse artiklen "Hæv et job i jobcentret". Artiklen er skrevet af Kommunernes Landsforening og bygger på et interview med min kollega Claes og jeg.