Jobfisk
TILMELD NYHEDSBREV

Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge

Sdan fr vi en 4-dages arbejdsugeAllerede overskriften får nogle til slikke sig om munden og sige 'ja tak, hvornår kan vi begynde'.Mens andre resolut stiller sig op og siger 'aldrig i livet'.

Så er fronterne trukket op og beskydningen fra begge sider kan begynde.

Læs mere…

Har du overvejet et brancheskift i din 3. karrierefase?

Susanne TeglkampI 'gamle dage' tog man en uddannelse indenfor for et fag og så blev man typisk inden for det fag resten af sit arbejdsliv. Sådan er det ikke mere. Efterhånden som pensionsalderen sættes op, skal vi blive så længe på arbejdsmarkedet, at vi ikke kan se os selv beskæftige os inden for det samme område hele vores arbejdsliv.

Læs mere…

4 guides til brug af ChatGPT i jobsøgningen

ChatGPT i jobsgningen 3ChatGPT har hurtigt fundet sin plads i jobsøgningen.
Og brugt rigtigt kan den være en spændende sparringspartner.

Men hvordan gør vi så det? Det får du 4 guides til her.

Læs mere…

En anderledes og kreativ tilgang til jobsøgning

Camilla Hejbl JohansenJobsøgning kan være svært. Og nogle gange går det ikke lige som man havde håbet på. Der er mange afslag. Som nyuddannet får du måske begrundelsen "manglende erfaring" smidt i hovedet den ene gang efter den anden. Det oplever Camilla desværre også. Men nu prøver hun en anden kreativ tilgang til jobsøgningen.

Læs Camillas historie her.

Læs mere…

Bliv tilmeldt nyhedsbrevet

Få nemt og gratis den nyeste viden om jobsøgning, karriere og rekruttering ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

* Felt påkrævet


 

Min rollemodel kan hjælpe dig til at blive knivskarp

Bullseye 2Kære jobsøgende,
Har du en rollemodel til sparring, på sidelinjen eller bare mentalt?

Det kan være en god støtte, om personen er der fysisk eller blot mentalt i tankerne til at stille dig spørgsmålstegn til værdien for virksomheden i hver sætning i din ansøgning.

Læs mere…

Inviter 'djævlens advokat' med i din jobsøgning

Vgt og hammer2 lilleEr du som aktiv jobsøgende ved at være rigtig godt træt af at høre om manglen på arbejdskraft og efterspørgslen på udenlandsk arbejdskraft - og at det skal gøres lettere for virksomhederne. At der mangler hænder samtidig med, at der er så mange ledige hænder...

Læs mere…

Blog Jobsøgning Suzann Rye | Stifter af SuperKandidaterne.dk Hvad skal jeg skrive i min jobansøgning?

Hvad skal jeg skrive i min jobansøgning? Populær

Skrevet af Suzann Rye | Stifter af SuperKandidaterne.dk     04. April 2017     9568  

sprgsmltegn lilleHvad vil potentielle arbejdsgivere/virksomheder gerne høre om i din ansøgning – og hvad gider de absolut ikke høre om?!

Ift. til at skrive effektive ansøgninger er den største udfordring, jeg oplever hos langt de fleste mennesker, at de ganske simpelt ikke aner, hvad de skal skrive.

De er i tvivl om, hvad modtageren/den potentielle arbejdsgiver gerne vil høre og i hvilken rækkefølge. Efterhånden ved de fleste godt at en ansøgning skal være "målrettet og motiveret" – men hvad betyder det egentlig?

Jeg vil herunder kort skitsere, hvad det er, jeg/vi hos SuperKandidaterne tager i betragtning, når vi skriver vores ansøgninger, og hvorfor det er, de virker så godt (SuperKandidaterne har markedets højeste succesrate, +90% af vores kunder kommer til samtale)

 

Målrettet...

...betyder at din ansøgning er specifikt målrettet dette job og denne virksomhed – ingen andre! Det må altså ikke være en såkaldt standardansøgning, som lige er rettet lidt til og genbrugt (medmindre du finder jobs og opslag, der er stort set identiske i deres indhold, krav og ordlyd). En god hovedregel er, at din ansøgning handler mere om dem og mindre om dig. ALT, hvad du skriver om dig selv, skal have direkte relation til virksomhedens ønsker. En ansøgning er en opfordring til dialog, ikke et egotrip med smag af hardcore salgspitch. Oh, og lad være med at skrive om alt det, du vil komme og lave om...

"Men... hvis jeg ikke skal skrive op af stolper og ned af vægge om mig selv og alle mine fortræffeligheder, min familie, min undulat og mine interesser... – hvad skal jeg så skrive om?"

Nemt. Du får det hele serveret på et sølvfad. Det handler nemlig først og fremmest om at bruge stillingsopslaget aktivt, dvs. besvare samtlige punkter/krav osv. og inddrage dem naturligt i teksten. Det er altså ikke nok bare at læse opslaget og så lægge det til side og skrive det, man selv finder interessant og vigtigt. Brug punkterne som en slags disposition og skriv lidt om hvert emne. Skriv først – sortér senere. Inddel sin ansøgning i "kasser," så du er sikker på at få det helt rigtige med i den rigtige rækkefølge (forklaring følger). Hvis du oveni købet ringer til virksomheden (jf. tidligere blogpost), så har du muligvis lidt ekstra info, du kan bruge + du kan henvise til samtalen i starten af din ansøgning, hvilket er guld værd.

En anden kilde til inspiration og indhold er virksomhedens hjemmeside. Især ift. din motivation for at søge hos lige præcis denne virksomhed, er det vigtigt at du har sat dig grundigt ind i hvem, hvad, hvordan. Hvem er menneskene bag, hvad står de for, hvordan kommer det til udtryk i hverdagen på arbejdspladsen og rent forretningsmæssigt. Hvad er virksomhedens værdier, hvordan bliver de implementeret osv. Du skal vise at du har sat dig ind i disse og påpege, hvorfor du ville passe godt ind/kunne bidrag positivt ift. virksomheds-/forretningsånden osv.

Ift. alt hvad du skriver, skal du altid tænke skridtet videre og spørge dig selv; "hvorfor/hvad vil det sige?" Det er altså ikke nok bare at komme med en masse udtalelser (floskler) uden at bakke dem op. Jeg ser ofte følgende: "Jeg søger jobbet fordi jeg har de rette kompetencer..." Ja, det siger jo nok sig selv. Ellers ville du vel ikke søge det, må man formode. Så dette er en total ligegyldig udtalelse, medmindre den bakkes op med en forklaring på hvad disse rette/matchende kompetencer er, og hvorfor man mener, de kunne være til stor gavn for virksomheden.

 

"Hvis jeg skriver A, kan de vel selv tænke sig til B..."

Nej, ikke nødvendigvis. Du skal huske på at personen i den anden ende, ofte en HR-person, ikke kender dig og heller ikke nødvendigvis er ekspert indenfor dit område. Dine kompetencer og diverse titler er ikke nødvendigvis selvfølgelige for dem. De hører om dig for første gang, og det eneste de ved, er det, du fortæller dem. Lad være med at falde i den fælde, der hedder; "Det kan jeg fortælle dem om ved samtalen." Øhhh, nej, for du kommer slet ikke til samtale, hvis ikke din ansøgning er tip top og overbeviser dem om, at du er et sikkert valg.

 

Motiveret

Ingen gider ansætte et menneske, som ikke er motiveret ift. at udføre lige præcis de opgaver virksomheden og stillingen byder på. Du skal vise at du har sat dig grundigt ind i virksomheden og opgavernes karakter (jf. ovenstående), og at det er lige præcis dét, du brænder for – samt kort forklare hvorfor. Det er her du har mulighed for at tegne et levende billede af dig selv som en aktiv, givende del af teamet. Hvordan matcher dine egne personlige værdier virksomhedens, hvordan kommer de til udtryk, hvad mener du, de kan tilføre? Mange har lidt svært ved dette, fordi de føler at det er lidt for "fedterøvsagtigt." Men sådan skal du ikke tænke det. Det handler ganske enkelt om at vise virksomheden, at man har gjort en ekstra indsats for at sætte sig ind i hvem de er og hvad de står for – at man forholder sig til og værdsætter dette. Enhver virksomhed foretrækker denne form for engagement og skyr det modsatte. Du skal selvfølgelig også beskrive din egen personlige motivation for jobbet/opgaverne, herunder den udvikling, der evt. ligger i det.

 

Artiklen fortsætter under billedet

Hvad skal jeg skrive i min jobansgning-

 

"Kill your darlings..."

Du har måske hørt udtrykket før? Det betyder at man med hård hånd skal skære alt det væk, man måske selv synes er fantastisk – men som ikke er relevant (for arbejdsgiver). Dette er svært – men nødvendigt. Arbejdsgiveren er interesseret én ting: Hvad kan du tilbyde, fagligt som personlig, der specifikt matcher det, han/hun har brug for. Intet andet.

 

Sprog

Dit sprog skal afspejle virksomhedens egen tone. Og du skal bruge deres ord og termer uden at direkte plagiere.

Generelt kan man sige at teksten i din ansøgning skal være flydende, fortællende, personlig og almen høflig men uformel – medmindre virksomheden signalerer noget andet (eks. Maersk holder stadig på de gamle former; tonen er ret formel og lidt stiv, man er på "De" og efternavn). I så fald følger man formen og sproget.

Undgå floskler og undgå "jeg-fænomenet" – dvs. undgå at starte alle eller de fleste sætninger med "jeg." Det bryder flowet og er møgirriterende at læse. Man kan sammenligne det med folk, der taler og hele tiden siger "øhhhhh." Man fokuserer kun på det og hører til sidst ikke indholdet. Find måder at omskrive dine sætninger på og gøre sproget mere levende ved at fjerne så mange jeg'er som muligt.

 

Bullits

Lad være med at bruge bullits i din ansøgning (men meget gerne i dit CV) medmindre det igen tydeligt afspejler virksomhedens præferencer og/eller det, du søger er ekstremt tørt og udelukkende vægter ren faglighed og fakta. Normalt vil arbejdsgiveren gerne have et fyldestgørende billede af dig både fagligt og som menneske. Bullits oplyser kort og kontant fakta, god tekst skaber connection.

 

Skriveprocessen

Selv for en trænet skribent med års erfaring på området, er skriveprocessen en langsommelig affære. Det tager ganske enkelt tid at skrive en ordentlig ansøgning. Bevares, man kan da sagtens sætte et eller andet sammen hurtigt – men det virker sjældent efter hensigten. Virksomheder i dag forventer et ordentligt stykke arbejde, der afspejler oprigtig motivation, seriøsitet og respekt for både sig selv og opgaven. Derfor, hvis nogen siger, at de kan skrive din ansøgning for dig på et par timer; løb skrigene væk! At skrive en ordentlig ansøgning, der virker, er tidskrævende arbejde – men det betaler sig at gøre den ekstra indsats. Regn med at afsætte nogle dage til at skrive og finpudse dine papirer (ikke usædvanligt at folk pusler med deres ansøgning i op til en uge)

Personligt bruger jeg i snit to til tre arbejdsdage (ca. 20 timer) på det, vi kalder "en pakke" – skræddersyet ansøgning + CV. Først samler jeg alle informationer i ét dokument. Da jeg skriver for mennesker, jeg ikke kender, inkluderer mit dokument – udover opslag og virksomhedsinfo kopieret fra hjemmeside + evt. info om specifikke personer – min kundes udfyldte spørgeskema. Dette betyder at mit udgangspunkt ofte er et 5-10 sider langt arbejdsdokument, der så skal koges ned til ca. 1 side (i snit 800 ord, jf. tidligere blog post "Myten om den for lange ansøgning"). Jeg sorterer indhold og informationer i "kasser," smider dobbeltkonfekt ud og frasorterer i det hele taget en masse – alt det, der ikke er direkte relevant. Det er en lang proces, faktisk det, der tager længst tid. Men det er det hele værd, da man til sidst sidder tilbage med det bedste af det bedste – en perfekt kondenseret fond med den perfekte smag.

Derefter begynder den egentlige skriveproces. Tingene bliver sat ordentligt sammen, og overgangende mellem afsnittende files til. Til sidst sidder man med en nøje sammensat men samtidig personlig og naturligt flydende tekst, der taler direkte til modtageren. Ikke ét eneste ord er tilfældigt - ALLE vigtige nøgleord er med, alt overflødigt er sigtet fra, og man sigter med laserskarp præcision mod målet; at modtager skal føle en høj grad af connection, kemi og interesse og se et umiskendeligt perfekt match ml. dem og ansøgeren.

 

Afsnit, "kasser" – og hvilken rækkefølge?

Rækkefølgen kan varierer en smule, alt efter hvad der virker mest naturligt i det enkelte tilfælde. Nedenstående giver dog et godt udgangspunkt.

  1. Indledning, inkl. reference til tidligere samtale, hvis en sådan har fundet sted.
  2. Skarp positionering og umiddelbar motivation. Du har ca. 3 sekunders opmærksomhed til at positionere dig og gøre dig interessant for modtageren) Du lægger ud med de vigtigste kompetencer (ift. opslag), match og motivation.
  3. Uddyb matchet – uddannelse, erfaringer, kompetencer ift. virksomhedens krav/forventninger/ønsker – de vigtigste først.
  4. Statement: Et afsnit hvor du udtaler dig vidende om opgaverne i stedet for at skrive direkte om dig selv (jf. jeg-fænomenet ovenfor). Kan evt. kombineres med:
  5. Afsnit om kommunikation og samarbejde vil som regel forekomme, da dette er en del af og en høj prioritet ift. de fleste jobs.
  6. Her beskriver du (stadig med udgangspunkt i opslaget) hvordan du interagerer med andre mennesker. Erfaring, principper, metoder, evt. resultater.
  7. Personlige egenskaber (med udgangspunkt i opslaget)
  8. Igennem hele ansøgningen fletter du de personlige egenskaber arbejdsgiver beder om ind i teksten, så de fremstår logiske ift. dine opgaver/erfaringer. Du vægter dem mere imod slutningen af ansøgningen end i starten, hvor du fokuserer mere fagligt.
  9. Bemærk: Faglige kompetencer beskriver det du KAN og GØR. Personlige kompetencer/egenskaber beskriver det, du ER, dvs. de sider af dig/træk i din personlighed, der støtter din faglighed/opgaveløsning og din omgang med andre mennesker.
  10. Endelig motivation som logisk glider ind i den afsluttende konklusion (hvorfor du ser det rette match og hvorfor det derfor ville glæde dig meget at komme i betragtning)
  11. Slutning

Jeg håber ovenstående har givet dig et godt overordnet overblik og nogle gode ideer til din næste ansøgning.

Rigtig god fornøjelse og pøj pøj med din jobsøgning.

 

Inde på SuperKandidaternes hjemmeside kan du downloade vores manual/eBog Den Perfekte Ansøgning & CV. I den kan du læse meget mere om ansøgningens kunst. Den er spækket med tips og giver dig adgang til en masse eksempler på ansøgninger, der har virket. eBogen koster 99,- og er desuden del af SuperKandidaternes øvrige pakker.