Er det danske dagpengesystem opfundet i Nordkorea? Vores klummeskribent tager temperaturen på et system, der kunne få Kafka til at rive sig i håret.

Hvem har sagt, at arbejdsløse er dovne? Politikerne på Christiansborg har i hvert fald nu sikret, at lediggang ikke er én lang brunchaftale. Alt imens efterårsregnen minder os om, at det bedste sted i verden er under dynen, træder velfærdsreformens stramning på dagpengeområdet for alvor i kraft. Nu kan selv arbejdsløse føle sig fuldtidsbeskæftiget.

Stramningerne på dagpengeområdet er endnu en påmindelse om, at Big Brother måske nok har udspillet sin rolle som tv-program, men han lever i bedste velgående i post-9/11 samfundet. Argumentet synes i hvert fald at være, at hvis teleselskabernes registrering af alle telefonsamtaler, sms’er og e-mails kan mindske terrortruslen, så må en lignende overvågningscocktail også kunne presse de ledige i arbejde. Hvis man så tilsætter et lille stænk frygt, som da man sidste år truede akademikere med at blive omskolet til avisbude, vil den ledige snart spytte ansøgninger ud i samme tempo, som en teenager sender sms’er.

Et lille, men yderst raffineret tiltag er, at man som jobsøgende mindst én gang om ugen skal logge ind på sit cv på Jobcentrenes jobportal. Der er ganske vist kun tale om to klik og en kode, men det sikrer i det mindste, at man ikke render rundt et sted i Himalaya-bjergene uden internetforbindelse. Til gengæld får man hver uge lov til at stå ansigt til ansigt med det samme cv, som sandsynligvis ikke er blevet længere siden sidst.

I tilfælde af at dagpengemodtageren er en doven skiderik, som er stolt af et cv på mindre end et A4-ark, bliver han indkaldt til et såkaldt rådighedsvurderingsmøde hver tredje måned hos a-kassen. Og selvom han er typen, som ikke er paranoid anlagt, så skal han nok blive det til mødet, hvor man samler tre håndfulde dagpengemodtagere og beder dem aflevere en lang liste over de stillinger, som de har søgt.

Som et hvilket som helst andet overvågningssystem indeholder også dette sine helt egne huller og absurditeter. For i dette system gælder kun officielt opslåede heltidsstillinger i beregningerne. Det vil sige, at uopfordrede ansøgninger og anden form for jobsøgning ikke tæller med. Det ville selvfølgelig ikke være noget problem, hvis alle stillinger var to klik væk på jobportalerne. Men sådan er virkeligheden sjældent. Især når man er nyuddannet og ikke har samme erfaring som mange af de andre ansøgere, man konkurrerer med i de officielt opslåede stillinger. Så er man ofte bedre tjent med at få foden ind i virksomheden af bagvejen. Hvilket fører til, at en kende moderne skizofreni bliver en uundværlig kompetence i jagten på et job.

Man skal jo overholde dagpengesystemets kvoter, og det kan man så gøre på flere måder. Enten kan man finde en masse stillingsopslag, som alle lyder superspændende, men hvor man i bund og grund godt ved, at der står halvtreds andre ansøgere parat, som har været yachtskipper hos Mærsk eller er naboens datter. Eller også kan man samlebåndsproducere ansøgninger til stillinger, der er lige så attraktive som ukrainsk kvindehåndbold, når blot man husker at stave navnet på personalechefen forkert og gavmildt strø om sig med diverse stavefejl. Hvis man skulle være så uheldig, at chefen er ordblind og alligevel indkalder én til samtale, så handler det om at fremstå lige så pålidelig som en rødvinsmosset Peter Brixtofte. Resultatet ved begge strategier er det samme: En masse spildte kræfter hos både den jobsøgende og virksomhederne. Man kunne næppe have fundet på et mere sindrigt system i Nordkorea.

Om ikke andet så har velfærdsreformen på sin egen besynderlige måde sikret, at hjulene holdes i gang i job-danmark. Virksomhedernes HR-afdelinger kan more sig over, hvor mange måder chefens navn kan staves forkert. A-kassernes personale står over for den kreative udfordring, at genopfinde den samme peptalk fire gange om året til rådighedsvurderingsmøderne. Og den jobsøgende, ja han er sikret fuldtidsbeskæftigelse, uanset om han får arbejde eller ej.

Klumme af Peter Skovfoged Laursen.
Bragt i studie- og karrieremagasinet Moment, november 2007

Læs mere om jobsøgning og karriere i Studie- og karrieremagasinet Moment.