Har du overvejet et brancheskift i din 3. karrierefase?
I dag er det sjældent, at man bliver i samme branche hele arbejdslivet, især med stigende pensionsalder. Mange overvejer et karriereskift de sidste 15-20 år af deres arbejdsliv – 41% ønsker dette ifølge en undersøgelse, og hver fjerde vil tage en ny uddannelse. Arbejdsgiverne kan dog være et benspænd, da de ofte vælger kandidater, der passer til deres traditionelle forestillinger om en “sikker” profil. Rapporten opfordrer til at tænke mere åbent ved rekruttering for at undgå at miste nye idéer. Økonomiske overvejelser kan også være nødvendige, da et brancheskift ofte medfører midlertidige lønnedgange. Endelig er tålmodighed og forberedelse nøglen til at komme igennem nåleøjet og sikre et succesfuldt skift.
Sammenfatning skrevet af AI
Artiklen starter efter billedet…
I ‘gamle dage’ tog man en uddannelse indenfor for et fag og så blev man typisk inden for det fag resten af sit arbejdsliv. Sådan er det ikke mere. Efterhånden som pensionsalderen sættes op, skal vi blive så længe på arbejdsmarkedet, at vi ikke kan se os selv beskæftige os inden for det samme område hele vores arbejdsliv.
Ønsket om at afvige fra den slagne karrierevej er høj
I starten af året gennemførte jeg en større undersøgelse suppleret med en række interviews og det viste klart, at der er sket i et skift. 41% af deltagerne i undersøgelsen gav udtryk for, at de gerne ville lave et brancheskift i forhold til de sidste 15-20 år af deres arbejdsliv. Og hver 4. af deltagerne ville gerne tage en ny uddannelse.
Benspænd fra arbejdsgiverne
Der er imidlertid ikke så nemt at komme i mål med vores ønsker om at lave et brancheskift. Noget af udfordringen ligger hos os selv. Men en stor del af udfordringerne ligger hos arbejdsgiverne. Sådan opleves det i hvert tilfælde for de, som prøver at lave skiftet. De har en oplevelse af, at arbejdsgiverne ofte vælger det, de opfatter som det sikre kort – altså en profil, som man kender og dermed umiddelbar føler sig tryg ved. I min undersøgelse udtrykte en af deltagerne det således:
“Det overrasker, hvor låst jeg føler mig i min “uddannelseskasse”, selvom jeg selv kan se mine kompetencer kan konverteres til andre områder. Til en nylig samtale som programkoordinator udtrykte de overraskelse over, at jeg ville noget helt andet og spurgte om læringskurven ikke ville blive for stejl – og de endte da også med at satse på en med erfaring, selvom de med deres egne ord fik et rigtig godt indtryk af min person. Så selvom jeg ville elske en stejl læringskurve og nye udfordringer, mangler jeg ligesom en arbejdsgiver, der tør at satse på mig.”
Arbejdsgiverne bør i højere grad udfordre sig selv på deres valg af kandidater til ledige stillinger – ikke for kandidaternes skyld, men for virksomhedens egen skyld. Man risikerer nemlig at gå glip af nytænkning og andre kompetencer end dem, man har i forvejen.
Med mindre man skal ansætte til en stilling, som kræver dybe faglige specialistkompetencer, vil jeg anbefale, at man overvejer at give sig selv den udfordring, når man rekrutterer, at der mindst skal være en kandidat med en anderledes profil end den klassiske traditionelle blandt dem, man kalder til samtale. Bedøm kandidaterne på deres engagement og vilje til at lære noget nyt og ikke mindst på, hvad man vil få med en kandidat med en anderledes profil, som man ikke ville få med en af de øvrige kandidater med en klassisk profil.
Lad ikke økonomien være en showstopper for brancheskift
Et brancheskift kan påvirke økonomien i nedadgående retning – i hvert tilfælde i en periode. Nogle gange er man nemlig nødt til at acceptere en mindre lønreduktion for at kompensere for, at man skal tilegne sig noget ny viden og måske endda supplere sig med noget relevant uddannelse inden for den nye branche. Derfor giver det god mening, at bruge lidt krudt på at kigge sin økonomi efter i sømmene og vurdere, hvor meget man kan holde til at gå ned i indtægter og hvor meget man rent faktisk vil gå ned.
Måske kan man omlægge nogle lån for at skaffe sig bedre økonomi, måske man skal droppe skiferie og udlandsrejser, måske man skal realisere fast ejendom. Det afhænger af, hvor meget man vil karriereskiftet til en ny branche. I den forbindelse kan det være en god idé, at tale med en uvildig økonomisk rådgiver. Derudover vil det også være en rigtig god idé at inddrage ens samlever, hvis man har en sådan, da vedkommende også vil blive påvirket af mindre indtægter til husstanden.
Sådan kommer du igennem nåleøjet
Først og fremmest handler det om at gøre sin profil så relevant og interessant, at en kommende arbejdsgiver bliver nysgerrig på at mødes og indkalder til en samtale. Man kan ikke nøjes med at skrive en standardansøgning og vedlægge sit standard-CV, hvis man gerne vil lave et skift til en anden branche eller til et job, som normalt kræver en anden uddannelse end den man har.
Det kan svare sig at forberede sig godt, bl.a. ved at finde ud af, om man kan byde ind med noget reel erfaring, som opvejer den formelle uddannelse man ikke har. Det kan også være en hjælp, hvis man kan få nogen, som enten arbejder i virksomheden eller som har en adgang til ledelsen, til at lægge et godt ord ind for sig.
Derudover handler det om tålmodighed, for det kan godt være, at der skal nogle flere ansøgninger til, inden man kommer til samtale og lander et nye job i en anden branche.
Det kan i øvrigt være det bliver lidt nemmere at lave et brancheskift i de kommende år, fordi der på mange områder er større efterspørgsel end der er arbejdskraft.
Held og Lykke med brancheskiftet!
Du kan hente hele rapporten her: https://www.teglkamp.dk/Den_3_karriere_rapport.pdf
Bliv afklaret og planlæg din 3. karriere her: https://teglkamp.dk/Karriereraadgivning_3_karrierefase.pdf
Nyeste indlæg
Velkommen til det nye Jobfisk.dk!
Velkommen til det nye Jobfisk! Jeg er glad for, at du har fundet vej til det nye Jobfisk. Mit navn
Bibliotek
- Vikarbureauer
- Rekrutteringsbureauer
- Jobdatabaser
- Fagdatabaser
- Elev- og traineestillinger
- Studie- og fritidsjobs
- Outplacement og genplacering
- Teambuilding og firmaevent
Forfatter
-
Susanne Teglkamp, direktør, ledelsesrådgiver og forfatter er uddannet jurist og reserveofficer og har suppleret med forskellige former for lederuddannelser senest Executive Board Programme fra INSEAD. Susanne Teglkamp har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv og det offentlige. Hun har haft jobs som HR-direktør i IT-branchen, kommunaldirektør og udviklingschef og har i mange år arbejdet som managementkonsulent. Hun har siddet i flere bestyrelser, bl.a. i Tænketanken Atlantsammenslutningen. Derudover er hun ekstern censor på forskellige lederuddannelser, herunder på Forsvarskademiet.
Vis alle indlæg