Brug din alder som et plus i jobsøgningen

Brug din alder som et aktiv i jobsøgningen ved at fremhæve erfaring og stabilitet. Fokusér på, hvordan dine kompetencer matcher jobopslagets krav, og hvad virksomheden specifikt får ud af at ansætte dig. Undgå at dvæle ved fortiden; fokusér i stedet på din motivation og dine nuværende styrker. Fortæl aktivt om fordelene ved din alder, som Bent Pedersen gjorde, der fik succes ved at præsentere sin 60+ alder som en win-win for både ham og virksomheden. Skab et idé-katalog over dine fordele til brug ved jobsamtalen.

Sammenfatning skrevet af AI

Artiklen starter efter billedet… 

Er alder blevet “the dark horse” i jobsøgningen? Måske. Det er de færreste, som kan løbe fra deres alder. De unge ledige ønsker måske at gøre sig ældre henset til de ældres erfaring, mens den ældre generation ønsker at gøre sig yngre med egen erfaring. Alder er fakta. Synspunkter er fortælling. Altså er erfaring spot on. Erfaring opbygges gennem viden, læring og hårdt arbejde som en treenighed, som løbende skal vedligeholdes og udbygges.

Jeg forstår sagtens irritationen, når robotter frasorterer ansøgningsfeltet uden at læse ansøgningen. For så vidt kunne de også frasortere andre kriterier uden at læse ansøgninger – og uden at vi vil vide det på forhånd. Med hånden på hjertet, er det så dén virksomhed, som du skal arbejde for?

Dance in the rain2Værdierne er vigtige at sætte i fokus til at matche med dine. Det er direkte stresskilder, når du arbejder mod dine værdier. Spørg ind til virksomhedens værdier – find det gode match ved at forventningsafstemme med fortællinger.

Din tilgang til jobbet – positiv eller negativ – er afgørende, om du får jobbet. Din alder er ikke afgørende, medmindre det helt specifikt fremgår som ungarbejder eller lign. Når alderen kommer i spil på et ikke-dokumenteret grundlag, er det subjektivt – og oftest vinder energiniveauet og begejstring over alder.

Hvorfor skal virksomheden netop vælge dig?

Du skal bruge din alder som et plus i jobsøgningen, så du kan få virksomheden til at se værdier og fordele i netop at ansætte dig – the WHY – om du er 50+ eller 60+ eller 65+. Dans i regnvejret. Ældre seniorer søger også job – og scorer!

Jobbet scores, når du ikke starter med at fortælle alt, hvad du gjorde i dit sidste job – men sætter fokus på de kompetencer, som er beskrevet i jobopslaget og udbygger med din erfaring og gør brug af dine topstyrker. Jeg læser fortsat en masse jobopslag, søgninger m.v. på LinkedIn, hvor der virkelig bliver remset op fra fortiden – uden at der bliver skrevet ét eneste ord om, hvad jobsøger egentlig søger. Det er rene gætterier, om netværket og den kommende arbejdsgiver rammer plet.

Jobsøgning er en søgning på et specifikt job eller jobområde
– og ikke en gættekonkurrence!

Når du remser op fra rygsækken på autopilot, er du faktisk i færd med at læse dine kærestebreve højt fra andre forhold. Undskyld mig – men det ville du da aldrig gøre i virkeligheden på en date…

  1. Genopfrisk min sidste blog (blog nr. 15) her; https://jobfisk.dk/jobsogning/blogs-om-jobsogning/bente-norgaard-norgaard-coaching/2416-jobansogningen-er-til-din-date 
  2. Læs dine seneste 3 jobansøgninger
  3. Tjek din profil på LinkedIn – hvad søger du specifikt?

Hvis det er synligt for din Mor eller Mormor, at hun ikke er i tvivl om, hvad du søger, hvorfor du søger og hvilken by/ hvilket område du søger, sætter vi hak ved den og går videre… Alternativt er du nødt til at korrigere din søgning for at komme i spil om drømmejobbet. Vores egen-dialog smitter af i dialogen med andre.

Gør som Bent – skab en win-win!

Jeg er connectet med Bent Pedersen i mit netværk på LinkedIn. Bent har været jobsøgende indtil for et par dage siden og givet mig lov til at dele fra denne uge på LinkedIn: 

  • Bent bragte sin alder i spil som win-win
  • Bent er 60+
  • Bent fortalte om fordelen ved 60+

“GØR ALDER TIL WIN-WIN I JOBSAMTALEN
Nu har jeg 2 gange på kort tid uopfordret inddraget min alder på 60 i første samtale. Vel at mærke ved at fortælle virksomheden, at de roligt kan regne med, at jeg ikke skal gøre videre karriere ved at skifte job om 2 – 3 år. Karriere er for mig derimod at blive dygtigere til det, jeg laver, og blive en bedre arbejdskraft. Gevinst for dem og tilfredsstillende for mig.
En ren win-win. De får en bedre arbejdskraft, og jeg går gladere på arbejde.

Og i begge tilfælde er jeg blevet indkaldt til samtale 2!

I det ene tilfælde ringede tilbage allerede dagen efter.”

Senere på dagen skrev Bent Pedersen et nyt indlæg

“HVILKEN DEJLIG MORGEN
Så jeg landede jeg næste job. Og det gik oven i købet hurtigt alt sammen.
– Virksomheden kontaktede mig og fik mit komplette CV
– Onsdag i sidste uge var jeg til første interview
– Torsdag blev jeg inviteret til næste interview
– Fredag var jeg til andet interview
– I dag blev jeg ansat.
Så nu ligger kontrakten nok i mailboksen inden ret længe.”

Få 25 fordele gratis om 50+ – genopfrisk også min blog nr. 11 her; https://jobfisk.dk/jobsogning/blogs-om-jobsogning/bente-norgaard-norgaard-coaching/2389-ta-ja-hatten-pa-jobsogning-50-er-et-plus 

  • Find selv på flere fordele
  • Lav dit eget idé-katalog til brug i jobsamtalen

Lykke og held i jobsøgningen – skab en win-win – og del så den gode historie ligesom Bent.

Mange hilsner med en særlig stor tak til Bent for at bidrage med budskabet til bloggen,
Bente.

PS. Husk at gøre mindst 3 gode ting for dig selv i løbet af dagen hver dag – supplér også med 3 ting, som du er taknemmelig for. Skriv eller sig ordene højt inden sengetid, så falder du i søvn med smil på læben.

Forfatter

  • Bente Nørgaard, Økonomi- og erhvervscoach

    Jeg hjælper andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, og hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi.

    Vis alle indlæg

Bente Nørgaard

Jeg hjælper andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, og hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi.